Irene Holm er en novelle af Herman Bang fra under åget 1890. Irene Holm en 40-årrig danselærerinde fra det kongelige teater som lever i drømmen om soloen på teateret som hun aldrig fik, hun mangler realitetssans og har ingen situationsfornemmelse. Novellen handler kort fortalt om Irene Holm der ankommer til en lille landsby for at give kursus i holdning dans og bevægelse, dette kursus afsluttes med et afdansningsbal, hvor Irene Holm får sin solo, men denne mislykkedes, og derfor må hun rejse.
Novellen er inddelt i 3 afsnit fra forfatterens side: 1) tilflytning 2) dansetime 3) afdansningsbal. Fortællingen er kronologisk opbygget, med enkelte flashback, fra tiden ved balletskolen, disse flashback er med til at give os en større forståelse for de handlinger Irene Holm igennem novellen foretager sig, fx
- Dansede Anna Stein solo?
Ja mo´er
Hun har vel ”la grande Neapolitaine”
Ja mo´er
Og hun så Anna Stein i det brogede skørt – med de flagrende bånd i tamburinen – så levende og leende i lyset fra rampen i denne solo.
Her ser man hvorfor hun kun kan leve i drømmen, hun har måtte leve sine mors drømme men har ikke kunne opfylde disse, dette pga. Anna Stein som var mere smilende og smuk end hun. Man høre også læreren sige ”Holm har ingen élan…. - har Holm da ingen ambition” dette viser også tydeligt at hun ikke har været dygtig nok til at leve sin mors drøm ud. Derfor må hun også nøjes med at danse solo, når hun holder afdansningsbal for sin elever, og netop også derfor hun kun er rigtig lykkelig på denne ”afdansningsbal dag”, hvor hun får lov til at leve sin drøm ud, men denne ender brat idet virkeligheden til det sidste sejre. Belyst af novellen får dette dog ikke Irene Holm til at leve i virkeligheden, hvilket ses ved at start og slutning er den samme, altså er dette er sket mange gange før, og sker fortsat.
Det er gratis at oprette en konto