Det er ikke hver dag jeg kommer til at opleve dette. Det er det største af det største. Jeg har drømt om det i hele mit 14-årige liv. Processen har været lang, og der ligger 5 hårde kampe i forkøbet for denne. Vi er nemlig på vej til Ikast for at spille den meget berygtede pokalfinale mod Randers.
Der går rigtig mange tanker igennem hovedet. Hvordan kommer det mon til at gå? Jeg sidder, faktisk lægger jeg næsten ned på sædet. Musikken kører i mine ører. Ipod’en spiller en AGF sang, og jeg tænker på, at jeg bare skal kæmpe til jeg brækker benene, eller det er måske for meget sagt, men blod, sved og tårer kræver jeg. Mine tanker fører mig hen til foråret i 98, hvor jeg første gang betrådte KPI’s baner, med en bold i hånden. Solen skinnede, det var faktisk en helt ordinær forårsdag. Det er en dejlig ting at tænke tilbage på, fordi denne dag betyder meget for mig.
AGF-sangen spiller på tredje minut, og den går lige i hjertet. Det hele føles som en drøm. Jeg kniber mig selv i armen for at være sikker, kan det virkelig være sandt? Skal jeg virkelig ud og spille en pokalfinale? Og så endda i mod vores hademodstander – Randers?
Det er gratis at oprette en konto