Oldtiden er perioden fra ca. 3000 f. Kr. til 700 f. Kr. Mennesker har altid bygget boliger. Telte, hytter, huler og huse. Vægge og tage skal give læ for vind og vejr og beskytte mod vilde dyr. Samtidig med, at der er blevet bygget boliger, har man bygget helligdomme til guderne.
Desuden har man bygget gravkamre til de højst placerede personer i samfundet, fx kongerne. De blev ofte anset for at have status som guder.I dag ved vi ikke noget om, hvordan oldtidens boliger har set ud. Ingen af dem står tilbage. Men vi har templer og gravkamre fra forskellige dele af verden. Når det er helligdommene, vi har tilbage, skyldes det, at man byggede dem særligt storslåede og langt mere holdbare, end menneskenes boliger. Guderne havde nemlig stor betydning. Man troede, at de havde magt over menneskenes liv. Derfor ærede man dem gennem disse helligdomme. Pyramiderne i Egypten Fra det gamle Egypten har vi endnu de ca. 5000 år gamle pyramider. Enorme og imponerende rejser de sig i den ellers flade ørken. Pyramiderne er bygget som gravkamre for faraoerne – egypternes konger – i midten af det 3. årtusind f. Kr. De gamle egyptere troede, at faraoen var søn af solguden Ra. Faraoen havde derfor selv status som en gud. Når kongen døde, skulle hans døde krop bevares, så den kunne leve videre i den verden, der ventede efter døden. Egypterne mente nemlig, at døden kun var en overgang til en anden verden. Men for at mennesket skulle kunne leve videre, skulle kroppen være bevaret. Derfor fjernede man indvolde og hjerne fra den døde krop, fyldte den med balsameringsvæske – og gjorde den til en mumie. Pyramiden skulle være et værdigt gravkammer for solgudens søn. Dens form skulle både vogte over selve gravkammeret, og den skulle være et synligt tegn på kongens storhed. Formen var et kvadratisk grundplan, der blev mindre opefter og endte i en spids. Gravkammeret lå i midten af pyramiden. Rundt om graven lavede man ofte en kopi af det palads og den bydel, kongen havde boet i. Den døde skulle ikke savne nogle af de ting, han plejede at have omkring sig. Med sig i graven fik han også forskellige madvarer og forskellige rigdomme og ting. Pyramidens ydermur blev dækket af blændende hvide kalksten, og den øverste top var dækket af guld.Pyramidespidserne skulle nemlig være symboler på det bundt af solstråler, som man mente, faraoen brugte, når han drog op til Ra. Både kalklaget og guldet er dog forsvundet i dag.Arbejdet med at bygge en pyramide varede mange år, og det krævede mange menneskers arbejdskraft. Endnu i dag kan det være svært at forstå, hvordan det kunne lade sig gøre at opføre disse bygninger i en tid uden de maskiner, vi har til hjælp i dag.
Det er gratis at oprette en konto