Sprog og tænkning: analyse af Piagets teorier

Der bliver lagt mærke til barnets første ord. Selvom kommunikationen mellem spædbørn og forældre forgår fint nonverbalt, har det verbale sprog en særlig stilling i menneskets kultur. Der er derfor ekstra fokus på barnets sproglige udvikling, både når det gælder den første sprog tilegnelse og senere sprog beherskelse. For at forstå betydningen af den tidlige sprog udvikling for barnets senere tænkning og intellektuelle færdigheder, må vi analysere sprogudviklingen ved hjælp af psykologisk teori.

Udviklingen af sprog og tænkning

Moderne udviklings psykologi tager ofte udgangspunkt i Jean Piagets teorier, specielt hans opdeling i fire faser bliver brugt til at analysere de enkelte udviklings trin. Ser man på den sproglige udvikling i barnets tidlige udviklings fase. Den senso-motoriske fase (ca. 0-2 år), er der en nøje sammenhæng mellem barnets sanseindtryk og beherskelsen af det sproglige udtryk. F.eks. er det helt almindeligt, at de første ord, et barn bruger, er direkte knyttet til sensoriske oplevelser. Men her må man også huske, at sproget er kultur bestemt, og derfor direkte knyttet til det sprog barnet hører, der skal med andre ord være en sammenhæng, mellem det barnet sanser og det barnet hører. Her kan det være en fordel at bruge begreberne assimilation og akkommodation. Når vi erkender vores omverden sker det på to måder. Vi forbinder nye sanseindtryk med tidligere erfaringer, vi assimilerer. Senere kan vi revidere vores tidligere forestillinger i lyset af vores nye oplevelser og derved ændre vores gamle opfattelse af tingene, vi akkommoderer. Sprogligt er det meget nemt at høre denne udvikling hos børn. Typisk vil barnet ikke kunne sige hund, kat eller ko, men barnet vil kunne sige de lyde som dyret nu siger, da en hund siger vov vov, vil barnet, hjulpet at forældrene, kalde en hund for vov vov, men da et barn kan have svært ved at kende forskel på en hund og en kat, kan katten også blive kaldt vov vov, da de begge har pels, hale of fire ben. Den gradvise sprogbeherskelse man møder hos børn er ikke en passiv udviklingsproces, den kræver stimulering og træning. Det er vigtigt at huske at barnet i denne fase erkender omverden ved hjælp af alle sanser. Det er med andre ord ikke nok at barnet høre sproget, der skal ske en direkte kobling mellem barnets oplevelser og de enkelte ord. I Piagets arbejde ligger han vægt på barnets evne til at undersøge omverdenen. Barnets leg er et middel til at erkende omverdenen. Når Piaget analysere barnets sansemotoriske aktiviteter, ser han en logisk undersøgelse og afprøvning, slut resultatet kan beskrives som erfaring og erkendelse. For de børn der har mulighed for at høre og senere bruge sproget i lege med ældre børn eller voksne i denne periode (ca. 0-2 år) vil den sproglige udvikling målt både i ordforråd og sproganvendelse være væsentligt hurtigere end hos børn, der i denne sammenhæng kan beskrives som sent udviklet. Der er med andre ord risiko for at en gruppe børn bliver sprogligt handikappet i starten af deres udvikling.