Effekt af misbrugsbehandling blandt unge

Det nytter at behandle unges misbrug af fx alkohol, hash, amfetamin eller kokain. På tværs af forskellige behandlingsmetoder er 1/3 af deltagerne fortsat ude af afhængigheden et år efter behandlingen. De unges generelle livssituation bliver også forbedret. Det, der afgør, om behandlingen lykkes, er især, om de unge gennemfører hele behandlingen, om de har et socialt netværk, og om det oprindelige misbrug ikke var for stort. Denne artikel er skrevet af Nordisk Campbell Center. Artiklen er godkendt af forfatterne til forskningsoversigten.

Danske unges misbrugsproblemerI Danmark ser der særligt ud til at være problemer med forbruget af alkohol og hashmisbrug blandt de unge. Danske unge har Europarekord i alkoholforbrug og samtidig ses der en stigning i skadevirkninger som følge af hashmisbrug. For et stort antal danske unge er der sandsynligvis tale om blandingsmisbrug af alkohol og hash. Inden for de seneste 15 år er der foretaget en lang række studier af effekten af de mange forskellige typer behandling til unge med misbrug. Det følgende er en opsummering af en systematisk forskningsoversigt, som viser, hvad den internationale forskning samlet set kan sige om indsatsernes virkning. Forskningsoversigten har til formål at finde, kvalitetsvurdere og konkludere på baggrund af alle undersøgelser, hvor man har evalueret forskellige behandlingstilbud til unge misbrugere. Behandling virker for unge, der er ude i et misbrugDenne forskningsoversigt konkluderer, at størstedelen af de unge misbrugere, som kommer i behandling, opnår en reduktion i misbrugets omfang, der er i størrelsesordenen 50%. Knap 40% er fuldstændigt ude af misbruget seks måneder efter – og godt 30% et år efter – behandlingens ophør. Samtidig oplever de væsentlige forbedringer i deres generelle livssituation. Ambulant familieterapi ser ud til at være en mere effektiv metode end andre typer af ambulant behandling, der generelt har en mindre, men dog fortsat positiv effekt. På tværs af de forskellige behandlingsmetoder – ambulante, såvel som ikke-ambulante - konkluderer forskningsoversigten, at behandling af unges misbrug nytter. Hvis man ønsker at opnå og styrke den positive effekt af behandlingen, bør man ifølge forfatterne bag denne forskningsoversigt:1. så vidt muligt undgå frafald2. supplere behandlingsprogrammer med opfølgende tiltag3. inkludere tiltag over for andre problemstillinger end selve stofmisbruget, dvs. fx psykologiske forhold, uddannelse, adspredelse, medicin, familie og kriminalitet 4. inddrage familieterapi i behandlingen5. anvende behandlingsprogrammer der opmuntrer til - og udvikler støtte fra forældre og kammerater, især i forhold til at holde fast i afholdenhed. Hvem behandler de undersøgte metoder? De forskellige studier, som denne forskningsoversigt analyserer, beskæftiger sig med unge misbrugere med en gennemsnitsalder på 13-19 år. En typisk deltager i de undersøgte programmer er en 15-17-årig kaukasisk dreng med et blandingsmisbrug af alkohol og hash, men andre kombinationer forekommer også hyppigt. Mange forskellige behandlingsmetoder vurderesForskningsoversigten opdeler de mange forskellige typer af virksom behandling i fire hovedgrupper: 1. Behandling under indlæggelse, som fx Minnesota-modellen, individuel rådgivning, gruppeterapi og familieterapi. Behandlinger af denne type er ofte korte og intensive.2. Ambulant behandling, typisk med individuel rådgivning, familie- og gruppeterapi, men i længere og mindre intensive forløb. Ambulant familieterapi befinder sig i denne hovedgruppe.3. Særlige bofællesskaber, hvor man benytter sig af langvarige udviklingsforløb med tidligere misbrugere som rollemodeller. 4. Udfordrende oplevelser, fx intensive overlevelsesture, hvor der lægges vægt på personlig udvikling og erfaringer med et stoffrit liv. Hvordan vurderes en metodes effektI vurderingen af behandlingerne ser forskningsoversigten på, om de unge fortsat er misbrugere ved udskrivelsen eller efter endt behandling, dvs.: · Hvor mange unge er ude af misbruget ved eller efter udskrivning? · Hvor stor en andel af de unge har reduceret deres misbrug som følge af behandling?· Hvor stort er det gennemsnitlige fald i misbruget? Desuden undersøger forskningsoversigten ændringer i andre forhold som fx kriminel adfærd, psykisk helbred, familieproblemer, skoleadfærd og tilknytning til arbejdsmarkedet. 21 studier af over 10.000 unge Forskningsoversigtens konklusioner bygger på 21 studier af høj kvalitet, hvoraf nogle er kontrollerede og nogle er ikke-kontrollerede. De ekskluderede studier af lavere kvalitet var karakteriseret ved, at:· de ikke tog hensyn til frafald i deres konklusioner, eller · de havde mere end 25% frafald, eller · de kun benyttede forældrerapportering til fastsættelse af misbrug. Den fremtidige forskning Forskningsoversigtens forfattere lægger vægt på, at der bør foretages flere – og metodemæssigt bedre – studier af effekten af stofmisbrugsbehandling til unge. I denne forbindelse er især randomiserede, kontrollerede studier vigtige. Med denne type studier vil man fx kunne sige noget mere solidt om:· hvilken type behandling der virker bedst· hvor længe behandlingen bør vare· hvor behandlingen bør finde sted (indlæggelse/ambulant/hjemme)· hvor intensiv behandlingen bør være· hvor ensartet behandlingsgruppen bør være · hvorvidt behandlingen bør skræddersys til den enkelte unge. Forfatterne anbefaler en række metodemæssige forholdsregler, når undersøgelser iværksættes. Disse drejer sig især om grundige beskrivelser af de unge, der deltager i undersøgelsen, af de behandlinger der undersøges, og af måden effekten af de enkelte behandlinger bliver målt på.