En familieferie der gik galt

Det hele startede med min søster, min mor og jeg skulle på en ferie. Vi startede med at pakke vores ting, en lørdag morgen. Da vi så havde pakket vores ting, startede min mor bilen og så kørte vi. Da vi havde kørt cirka 15 minutter fandt min mor ud af, at hun havde glemt sin egen taske. Hun havde været så opsat på, at vi skulle komme hurtigt af sted og huske alle vores ting, at hun havde glemt alle signe egne ting. Så turen gik tilbage igen, min mor kørte alt hvad hun kunne for at komme hurtigt hjem og hurtigt af sted. Da vi så kom hjem, løb min mor hen og låste døren op. Hun skyndte hun sig ind og hentede sine ting. Da min mor så kom ud, lagde jeg mærke til at hun havde taget min skole taske i stedet for, at tage sin egen taske med. Min mors og min taske lignede nemlig meget hinandens. Jeg sagde det til hende og hun skyndte sig ind og byttede om på dem og så var vi kørt. Turen gik til strandparken i Aalborg. Vi skulle køre fire en halv time.

Min søster og jeg havde sat os om bag i bilen. Vi havde nemlig en dejlig auto camper. Vi skulle nemlig se vores nye film, super 8. Vi sad og så den mens vores mor prøvede at finde vej, men vores mor var ikke så god til at finde vej på kort og i det hele taget finde vej. Så da jeg spurgte min mor, hvor vi var, sagde hun, vi er i Strib! Så prøvede jeg at kigge og vi var faktisk helt vildt langt ude på Lars Tyndskid´s marker, og jeg var heller ikke så god til at finde vej, men jeg prøvede at guide min mor på rette vej. Da jeg havde gjort det lidt, satte jeg mig om bag ved til min søster igen og fortsatte med, at se filmen igen. Efter lidt tid var filmen færdig og jeg så satte mig til at spille en gang fisk med Mille min søster. Jeg ville så gerne vinde denne ene gang fordi hun plejede altid at vinde. Heldigvis vandt jeg også! Det var lige før jeg var ved at lave en sejrs jubel. Så gik jeg op og kiggede til min mor igen, men Jeg fandt så ud af at jeg bare havde drevet min mor længere ud på landet. ” Se! se en by mor vi kan køre der ind og spørge om hjælp” Vi kørte ind i byen og kørte lidt rundt. ”Se mor! En legeplads må vi ikke lege lidt der” Ja det må i dag godt! sagde min mor. Men så kører jeg lidt rundt i byen og leder efter lidt hjælp sagde min mor. Jeg er tilbage om en time altså kl.7. ”Pas nu godt på, Mille og Søren!” Vi legede og blev ved med at lege i lang tid. Men pludseligt begyndte det at blive mørkt. Vi kiggede på mit ur og der stod klokken var halv 8 og mor var ikke kommet. Vi begyndte at gå den vej vi så min mor køre af sted mod. Men vi kunne ikke se hende. Vi gik og gik. Pludseligt så vi noget, Der lå midt ude på vejen. Det var en telefonboks, Den var væltet. Vi gik videre og kiggede, så begyndte man at kunne se solnedgangen. Ude mod solnedgangen løb der en hund og haltede. Vi løb efter den haltende hund, for at kæle med den. Den ledte os ud til et hus lidt ude for byen, men huset var helt stedsforladt. Vi prøvede at ringe på dørklokken, men ingen svarede så tog vi i dørhåndtaget, der var åbent. Vi gik ind og skyndte og at kigge rundt, vi tog nogle tæpper og lagde os i et hjørne af en veranda. Det var koldt og vi prøvede at holde varmen hos hinanden.