En del af den nedbør, der ikke fordamper, strømmer på jordoverfalden og gennem drænrør ud til vandløb, søer og ud i havet. En anden del af nedbøren siver ned i jorden gennem muldlaget og bliver til grundvand. I en øverst del af jorden bevæger vandet sig stort set lodret nedad. Der er både luft og vand i de bittesmå hulrum. Den del af jorden kaldes den umættede zone. Hvis jorden er sandet, er vandets bevægelse nedad ca. frie meter om året. Er jorden leret er bevægelsen ca. en halv meter om året.
Længere nede i jorden er alle hulrum fyldt med vand, og derfor kaldes det en mættede zone, eller grundvandszonen. Grænsen mellem de to zoner kalder man for grundvandsspejlet. Under grundvandsspejlet findes den mættede zone, eller også kaldt grundvandszonen. Her kan vandets lodrette bevægelse nedad fortsætte. Eller vandet kan bevæge sig mere sideværts over en bred front. Vandet samler sig ikke i floder som på jordoverfalden. Det presser sig derimod ind gennem jordlagene.
Grundvandsspejlet ligger mellem den umættede zone, og den mættede zone.
Fordi tyngdekraften bevæger vandet sig i den umættede zone fra jordoverfladen nedad mod grundvandsspejlet. Under grundvandsspejlet findes jo den mættede zone. Her kan vandets lodrette bevægelse nedad fortsætte, eller vandet kan bevæger sig mere sideværts over en bred front. Vandet samler sig ikke i floder som på jordoverfalden. Det presser sig derimod ind gennem jordlagene.
Det er gratis at oprette en konto