Årets største begivenhed for muslimer er fasten i måneden ramadan, den niende måned ifølge den islamiske kalender, der er baseret på månens faser. En måned starter ved nymåne, og da der er ca. 29½ dage fra nymåne til nymåne, udgør årets 12 måneder tilsammen 354-355 dage. Et måneår er således ca. 11 dage kortere end solåret, der er basis for den officielle kalender her i landet. Derfor falder islamiske højtider hvert år ca. 11 dage tidligere i forhold til den 'almindelige' kalender og bevæger sig støt og roligt rundt om årstiderne.De forskellige indvandrergrupper har i mange år haft for vane at følge deres respektive oprindelseslandes meddelelser om nymånens tilsynekomst. Det har betydet, at nogle muslimer har startet og/eller sluttet fasten én dag senere end andre. Flere og flere er nu gået over til at følge informationer fra Saudi-Arabien, hvor islams vugge stod. Men når man nu altid har kunnet enes om at følge solens bevægelser her til lands mht. tidspunkterne for de daglige tidebønner, hvorfor så ikke følge de lokale månefaser til at bestemme fastens start og afslutning?Koranen påbyder muslimer at faste ved at afholde sig fra at spise, drikke, parfume, ryge og have kønslig omgang fra det tidspunkt, hvor "man kan skelne en hvid tråd fra en sort i dagningen og indtil natten falder på" - dvs. fra daggry til solnedgang. (Havde rygning været almindeligt på den tid, Koranen blev åbenbaret til Profeten Muhammad, ville den ganske givet have været nævnt i koran-passagen; men senere lærde har fundet det nødvendigt at føje rygning til det forbudte.)
Det er gratis at oprette en konto