Innovation Innovation ses ofte defineret som opfindelser og ideer, der er omsat til produkter eller tjenester, der er bragt til markedet. Innovation er altså processen fra ide til faktura. Innovation indebærer således tre elementer: En ny ide, at denne omsættes til et nyt eller forbedret produkt og endelig, at dette markedsføres. Copenhagen Business School definerer innovation ved innovation opstår, når teknologi og opfindelser kombineres med forretningsforståelse i bestræbelsen på at løse reele udfordringer og problemstillinger. Imidlertid er denne definition for snæver, idet den begrænser sig til et produkt - være sig konkret eller i form af en serviceydelse. Innovation omfatter nemlig også såkaldt processinnovation. Det er ideer, der har som mål at introducere forbedrede processer i virksomheden eller organisationen. Ved processer forstås her alle virksomhedens interne funktioner og organisering, fra markedsovervågning, finansiering og produktudvikling til administration, produktion, ledelse og markedsføring. Med tilførsel af elementet ny viden, i videste forstand, som et grundlæggende element for innovation, når vi hermed frem til en definition af innovation som: Aktiviteter, som på grundlag af ny viden, udvikler nye muligheder, der ved udnyttelsen generer en merværdi. Styrken ved denne definition er, at den på en gang er kort og alligevel meget bred. Dens svaghed er de meget brede begreber: Aktiviteter, ny viden, udvikling, nye muligheder, udnyttelse og merværdi. Begrebet aktiviteter henviser til, at innovation ikke er resultatet af en pludselig indskydelse eller inspiration, men af en bevidst stræben igennem et forløb, fra tilegnelse af ny viden, over bed bearbejdning heraf og generering af ideer og muligheder, til udvælgelse og udvikling af produkter og processer til udnyttelse gennem markedsføring eller implementering. Ny viden må som nævnt anses som et iboende element. Innovation vil jo altid betyde, at noget gøres anderledes eller på
Det er gratis at oprette en konto