Kærlighed kan gøre en glad, lykkelig og opmuntret, men kærlighed kan også såre selv den stærkeste mand. Det kan tvinge en helt ned på bunden, kaste en ud over klippeskrænten og forlade en, men kan kærlighed tvinges til ikke at forlade en eller skal man vente til lyset og glæden kommer tilbage?
”Hvis du forlader mig” er skrevet af Kristen Bjørnkjær i 1976 fra digtsamlingen ”Kærestesorg”. Kristen Bjørnkjær er født i 1943 på en gård langt ude på landet, hvor der kun fandtes få bøger. Som han selv beskriver det, eksisterede der få ord i hjemmet og slet ingen fremmedord. Han vendte og drejede, de ord han havde, på nye og anderledes måder.
Kristen Bjørnkjær indleder med ”Hvis du forlader mig/så gør det hurtigt, resolut”(vers 1-2 strofe 1). Der er et forhold mellem et du og et jeg. Jeget præciserer og gentager med forskellige vendinger, at duet skal gøre det med et hug, hurtigt, voldsomt og dræbende. Det skal lade jeget stå på bunden, så det kun kan blive bedre. Jeget lader tankerne løbe frit, finder metaforer for hvordan duet skal forlade det og virker fast besluttet. De fleste metaforer Kristen bruger er dem, der findes i dagligdags sproget: ”Forlad mig med et hug/der kapper alle bånd”(vers 4-5 strofe 1), det er en død metafor. Parenteserne i følgende strofe indikerer jegets holdningsskifte. Jeget forsætter på metaforen: ”Man risikerer jo at blive dernede/og aldrig komme op”(2-3 strofe 2). Det tvivler på sig selv, fortryder beslutsomheden i første strofe og ændrer sin mening til det modsatte.
Det er gratis at oprette en konto