Hvornår, hvordan og hvorfor menneskearten har udviklet sig fra en fælles forfader med vores formodentlig nærmeste slægtning chimpansen er stadig, trods godt et århundredes forskning, ikke fuldt afklaret. Intensive udgravninger i Afrika og Asien har ydet et stort fossilt materiale, som til stadighed omklassificeres og nytolkes. Molekylærbiologerne har åbnet for nye perspektiver ved at undersøge vores arveanlæg, men deres metoder og forudsætningerne kan diskuteres. Når vi skal prøve at afdække årsagerne til oprindelsen af de egenskaber, som vi anser for at være unikke for mennesket, såsom talesproget, selverkendelse og kunstnerisk udfoldelse, er vi på en opgave der kan synes umulig. En opsummering af det vi kender til udviklingshistorien i dag baseret på førende teorier vil kort være : Fra en fælles forfader med chimpanserne udvikles for ca. 5-8 millioner år siden slægten Australopithecus. Heraf udvikledes for ca. 2,5 millioner år siden slægten Homo og fra en gruppe af en af arterne af Homo udvikledes for 200.000 år siden i Afrika det moderne menneske. I udviklingsmæssig sammenhæng er vi altså selv inden for slægten en temmelig ny art. Hvad er perspektiverne for vores videre udvikling? Særlig interessant er det, at vi er det eneste nulevende væsen, der bevidst kan påvirke vores egen udviklingsskæbne eller evolution som art. Vi er kulturdyr. Spørgsmålet er, om vi vha. teknologier, afgørende kan ændre vores udvikling, eller om vi som art er slaver af evolutionsmekanismerne.
Det er gratis at oprette en konto