En skræmmende nat

Jeg tager ind til mit værelse, og går direkte over til spejlet. Jeg kigger længe, og kigger mig selv dybt ind i øjnene, og der går det op for mig, at det ikke ligner mig? Hvorfor ligner det ikke mig? Jeg kan simpelthen ikke forstå det! Jeg bliver ved med at stirre og stirre, jeg føler det er en anden, men så tænker jeg, det bare noget jeg forestiller mig! Jeg tager hen til mit skab, og finder mit nattøj frem. Jeg tager dem på og ligger mig på min seng. Jeg prøver, at ligge mig til at sove, men det lykkes ikke. Ligeså snart jeg får lukket mine øjne, kører der en masse billeder i mit hoved Jeg spørger mig selv, kan jeg få de forfærdelige billeder ud af mit hoved? Men i det, jeg tænker på det, åbner jeg mine øjne, og kigger på mit vækkeur. Klokken er blevet 02:00, og jeg sover stadig ikke. I det jeg kigger ud på gangen, ser jeg en skygge løbe ind i stuen. Der går det op for mig, at der er noget skummelt over vores lejlighed. Jeg kigger over på min søster, hun ligger og sover. Og jeg ved, at min forældre også ligger og sover. Jeg mærker mine kinder, de overdrevet varme, så mærker jeg min pande, og kan mærke, at den er blevet mega våd!, Jeg forstår ikke, hvorfor jeg gør sådan et stort nummer ud af det? Det er jo bare en skygge i princippet! Hvad skal jeg gøre, tænker jeg? Jeg er næsten ved at tisse i bukserne af skræk. Jeg tager mig sammen og får lukket mine øjne. Lige så snart jeg lukker dem, åbner jeg dem igen. Jeg er nysgerrig og samtidig overdrevet bange, så derfor tænder jeg lyset, henter min mobil og høretelefoner. Men så tænker jeg, hvad nu hvis der går nogle ud på gangen eller i stuen og jeg ikke kan hører det? Men så tænker jeg, hellere det end at høre det og ikke ku sove, Jeg tager høretelefonerne i ørerne og slipper for noget rigtigt højt musik, så jeg ikke skal tænke på den skygge jeg så lige før, men bare koncentrere mig om, at falde i søvn. Jeg ligger mig på min venstre arm, og slipper sangen i’m into you. Jeg hører flere og flere forskellige sange, og kan stadig ikke sove, men jeg tænker ikke så meget over det, nu da jeg har høretelefoner i ørene, fordi for mig føles det som om, man er i en helt anden verden, når man hører musik. I det, kan jeg mærke, at jeg er blevet rigtig træt og kan føle, at jeg falder i søvnen om et øjeblik. Jeg har heldigvis fået det bedre. Lige pludselig kan jeg bare mærke en hånd langs ned mod min ryg!!! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg tænker, der er en der rører mig for helvede?! Hvad gør jeg? Jeg tager høretelefoner af, ligger min mobil på min seng og kigger på min højre arm. Der er intet. Det kul mørkt. Det skræmmer mig virkelig og nu kan jeg slet ikke sove! Jeg tænkte, hvordan kan jeg sove nu?! Hvad mon ånden gør mod mig næste gang? Jeg kan slet ikke forstå det! Hvad vil ånden mig? Tænk at vi virkelig har ånder i vores lejlighed. Det føles som en drøm! Men næ nej, det skam virkelighed. JEG GÅR VIRKELIG I PANIK NU! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Men stille og roligt får jeg mig selv til at slappe af og så tager jeg dybe indåndinger og får lidt styr på mig selv. Jeg ligger stile i mange minutter uden nogle bevægelser. Så skræmt er jeg. Bare helt helt stille. I det jeg ligger helt stille i min seng, kan jeg høre nogle snakke ude i køkkenet. Jeg kan ikke hører hvad de snakker om, men jeg kan bare hører nogle snakker. Jeg tænkte, det her kan ikke være rigtigt?! Ånder kan da ikke snakke? Eller kan de? Det provokerer mig virkelig meget, at jeg ikke ved svaret på de her spørgsmål, som jeg hele tiden stiller mig selv! Hvad skal jeg stille op med det her? Det kan ikke være rigtigt, at der er nogle ude i vores køkken, uden vi ved hvem det er. Jeg ved ikke hvordan, men jeg tager mig sammen, og tænker, jeg skal være hård nu, det går ikke det her. Det kan være det indbrud! Jeg går lige så stille og roligt hen mod vores køkken og ryster helt. Jeg nærmer mig stille og roligt, stikker hovedet frem, tænder lyset. Hvad ser jeg? INTET!!! Der er ingen!! INGEN! Jeg står lige ved siden af køleskabet, åbner det og tager noget Ice Tea. I det jeg går hen for at tage et krus, hører jeg gulvet knirke. Jeg prøver at ignorere det og fylder mit krus med Ice Tea. Så kan jeg bare hører køleskabet åbner og bliver smækket i med det samme! Jeg kigger direkte derover? Der er ingen. Hvad vil ånden? Tænker jeg. Efter det, tager jeg ind på mit værelse, drikker ice tea’en færdig, ligger mit krus oppe på vindues kammen og slukker lyset. Tager hen til min seng og ligger mig til at sove. Jeg ved ikke hvad der sker med mig? Men jeg kan bare ikke få alle de ting ud af hovedet som der næsten lige er sket? Og jeg forstår slet ikke hvordan mine forældre og søster ikke står op? Kan de ikke høre det? Er det bare mig? Så hører jeg nogle stemmer igen… jeg ignorere det fuldstændigt! Og prøver at tænke på noget andet, og lader som om jeg ikke kan høre noget. Samtalerne varer længe.. men på en eller anden måde lykkes det mig, at lade som ingenting. Underligt nok, kan jeg mærke jeg sover.Det morgen nu? Alt er som det plejer? Jeg spørger mine forældre om de hørte noget i aftes, jeg får et nej? Det samme med min søster, men hun sover så godt nok også meget tungt., det jo klart så. Det var et mareridt i går aftes, jeg kan ikke komme over det der er ånder i vores lejlighed?! Man kan ikke engang prøve at forklare det til nogen, man lyder bare virkelig dum, og som om det bare er noget man lige står og finder på. Så jeg lader bare det hele ligge, og lader som om intet er sket. Og prøver at komme videre. Hvad der sker i længden, kan jeg ikke svare på? Det må vise sig.