Det var en mørk og blæsende nat. Jeg cyklede stille og tænkende afsted mod mit mål. Derhjemme sad hele familien sikkert stadig og spiste en varm sammenkogt ret. Det gjorde jeg også før, men jeg blev sendt væk, fordi jeg ikke kunne lide maden. Min mor sagde, at jeg kunne cykle over til min mormor, hvis jeg ikke kunne lide maden. Gå det gjorde jeg. Vejen var mørk det meste af turen, men med jævne mellemrum kom der en gadelygte. Der var ikke så mange gadelygter på landet og det var utroligt koldt pga. vinden. Jeg begyndte at blive lidt små bange, følte hele tiden at jeg blev overvåget af nogen der stod i mørket. Jeg begyndte at cykle hurtigere og hurtigere. Min mormor boede ikke så langt væk, men det føltes alligevel som den længste tur i mit liv. Da jeg endelig kom derop, var alt lyset slukket og bilen væk, gad vide hvad hun skulle så sent. Jeg besluttede mig for at vende om, så måtte jeg gå sulten i seng i nat. Da jeg kom tilbage mod byen, slukkede alle lygter og alle lamperne i husene. Der blev bælgravende mørkt. Jeg satte farten yderligere op, nu ville jeg bare gerne hjem. Pludselig kørte jeg over et bump, jeg ikke havde set. Jeg væltede i høj fart. Jeg slog hovedet og mit ben. Jeg havde slået mit ben så slemt, at jeg knap kunne gå. Jeg lå der på vejen i 5 minutter, indtil jeg til sidst fik samlet kræfter til at rejse mig op. Jeg haltede 1,5 kilometer med min cykel, sulten, forslået og træt. Da jeg endelig kom hjem kørte min mor mig på skadestuen, hvor vi fandt ud af at min fod var forstuvet. DET var ikke sjovt.
Det er gratis at oprette en konto