Skumring

SkumringHan gik ind i sit soveværelse, han hørte et skab smække. Det var mærkeligt når han ikke havde nogle vinduer eller noget åben, tænkte han. Om 5 Minutter kom hans venner. Så han skyndte sig og stille nogle øl på det firkantede træbord.Så ringede det på døren, det var hans gode ven Mathias.Han viste ham ind i stuen, og gav ham en øl. ”Det er da en fin lejlighed du har fået” Sagde Mathias. ” Tak, jeg er også meget glad for den” Sagde han. Efter et stykke tid kom Sofie og Jakob også. De satte sig ind ved siden af Mathias, i den store sorte lædersofa. De begyndte og snakke om den gang de gik i folkeskole, og da det tapede Jacob fast til en stol og kørte rundt til alle klasserne med ham og spurgte om der var nogen der ville have ham. Det grinte de lidt af. 10 minutter senere kom Rune, Olaf og Christine. Nu var de alle der. Han gik ud i køkkenet og hentede nogle chips, da han stod der ude var det som om det var nogen der pustede ham i nakken, han fik en kold fornemmelse ned af ryggen. Han skyndte sig og gå ind i stuen igen og stillede chipsene på bordet. Han satte sig ned i sofaen, han begyndte og fortælle de andre om hans oplevelse med skabet det smækkede igen og igen og hvordan han følte han blev pustet i nakken.” Du er sku da bare ved at blive en smule tosset, ikke andet.” Sagde Mathias.De andre grinte bare. Men pludselig gik alt strømmen ud, og det var fuldstændig mørk. Sofie og Christine begyndte at blive urolige. ”Rolig det er sikkert bare en sikring det er sprunget.” Sagde JakobHan gik ud i gangen og tjekkede sikringerne, der var intet galt med dem. Han gik tilbage til stuen hvor de andre stadig sad og snakkede. ”Der var altså intet galt med sikringerne” sagde han. Pludselig kom strømmen tilbage, og alt tændte igen. Men så opdagede de at Sofie var væk.Der var ingen der havde hørt hende gå eller sige noget mens strømmen var væk. De hørte et skrig ude fra badeværelset. De skyndte sig alle sammen og løbe der ud. I hjørnet af badeværelset sad Sofie og græd. Christine var helt bleg i hovedet, og kunne slet ikke snakke. De spurgte hvad der var galt men hun svarede ikke, hun sad bare i hjørnet helt tavs. Pludselig blev Jakob som stod bagerst, revet væk, ud gennem hoveddøren. De prøvede og løbe efter ham men han var væk.. De skyndte sig og ringe til politiet, men de sagde bare ” Man skal ikke lave sjov med politiet, vi har faktisk andre opgaver der skal løses.” Han blev ved med at prøve at overbevise politibetjenten om at det var rigtigt men til sidst blev han sur og gad ikke tro på ham, og lagde så på. Ingen af den vidste hvad de skulle gøre med sig selv, de stod bare og kiggede ud i luften og kunne ikk forstå hvad der var sket med Jakob. Efter nogle dage efter i lejligheden kunne han ikke klarer det mere. Han vidste ikke hvad det var men der var noget i den lejlighed, som ikke kunne lide at der var andre i lejligheden. Så han blev nød til at flytte.