Jeppe er et supertalent til basketball, hvilket udgør et paralleltema til kærlighedshistorien, og han bliver bedre og bedre, mens Cecilie bliver stadig mere syg. Når han er på banen, kan han ikke lade være med at anstrenge sig for at gøre sit bedste, og det han elsker højest ved basketball er det perfekte skud. ”Det øjeblik hvor bevægelsen bliver ført igennem uden at være skæv, sjusket eller slap, men i fuldendt balance, er fantastisk.”Han er også omkring 1,95 cm. Høj og derfor en oplagt basketspiller. Egentlig hører man ikke så meget om hans andet udseende, hvilket gør at jeg forestiller mig han ligner Thor på en prik.
Jeg opfatter Jeppe som en person der i starten er forvirret og forelsket som så mange andre drenge på hans alder, men som senere i historien bliver voksen og mere tænksom og omsorgsfuld, da han opdager Cecilies sygdom, og skal til at tackle helt andre og større problemer end hans jævnaldrende kammerater.
Tankerne om det hele kører rundt og rundt inde i hovedet på Jeppe ”som en vaskemaskine med rabies”, han føler forelskelsen ”som at blive kørt over på en god måde”.
Også i sporten kæmper han for Cecilie - hver gang, han scorer, er det for Cecilies skyld. Bliver han dygtig nok, vil hun blive helbredt. Dette viser at han inderst inde tror på mirakler, selvom han også godt ved at hans basketkampe intet har at gøre med Cecilies sygdom.
Det er gratis at oprette en konto