Min mor sagde jeg ikke måtte gå derop, men det så bare så spændende og anderledes ud. Så jeg besluttede mig for at snige mig derop ligeså snart der var fri bane. Mine tanker kørte rundt i hovedet på mig, hvorfor havde jeg fået forbud på at gå derop? – hvorfor måtte mig som aldrig kunne finde på at ødelægge noget ikke se noget så spændende? Jeg havde kigget på det lille underlige huld i loftet hver gang vi havde været hjemme hos bedste siden jeg var helt lille. Bedste sagde altid at når jeg blev gammel nok vil en der havde været der før, følge mig vej.
Efter vi havde spist mors dejlige flæskesteg, satte mor og bedste sig ned og snakkede sammen med mors kæreste John. Det gad jeg ikke, så jeg tænkte det vil være det perfekte tidspunkt at gå derop på, det var ikke helt mørkt og bestemt heller ikke lyst, så jeg tog min lommelygte fra mit natbord. På vej ud spurgte mor hvor jeg skulle hen, jeg svarede at jeg skulle ud og spille fodbold med vores hund Triss, og så var jeg ellers på vej.
Jeg sørgede for Triss var med, jeg turde ikke gå derop i mørket helt alene. Så modig er jeg slet ikke, jeg er trods alt bare en pige på 8 år. En meget nysgerrig og livlig pige. Jeg har altid været den stærkeste af pigerne i min klasse og det er også altid mig der bliver valgt først af pigerne til fodbold i idræt. Det er jeg kun glad for, jeg syntes det er sejt at være drenget. Jeg vil helt klart helst være en dreng. De har så meget lettere ved det hele, de skal ikke gå så meget op i tøj. Pigerne fra min klasse går allerede op i tøj og hår. Det har jeg slet ikke lyst til, jeg vil meget hellere bare spille fodbold, klatre i træer og være sammen med drengene. Det tør pigerne slet ikke, det er som om de er bange for drengene, det forstår jeg slet ikke.
Det er gratis at oprette en konto