Inden jeg begynder at tolke digtet, fortæller jeg lige lidt om Michael Strunge, da jeg mener at hans baggrund har stor betydning for den måde digtet er skrevet på. Digtet ”BLITZ” er skrevet af Michael, som var en stor dansk digter i 80’erne. Gennem sin poesi forsøgte han at nærme sig den virkelige verden. Dog har han indrømmet og indset, at poesien i stedet har fjernet ham fra den. Han led af sygdommen maniodepressiv, og begik selvmord i marts 1986. Michael Strunges sidste ord var til sin kæreste. De lød således: ”Nu kan jeg flyve”, hvorefter han hoppede ud af et vindue og døde efter 5 etagers nedtur. Hans død bliver ofte fortolket ud fra hans sygdom. At han var sindssyg, manisk, ikke vidste hvad han gjorde da han hoppede. Dårlig forklaring, synes jeg. Der ligger uden tvivl en anden forklaring bag, som kun ham selv kender til.
”DER ER LINSER OVERALT – DU KAN IKKE SKJULE DIG – DU BLIR’ SKUDT – BLITZ BLITZ”
Åbenlyst. Kameraet er en trussel. En skændsel. En ting, en begivenhed der intet andet skal end overstås. Det er umuligt at skjule sig fra medierne, umuligt at forblive anonym. Men alligevel… Hvem ville kunne undvære sladderbladende, nyhederne og Go’ Morgen Danmark? Ikke mig i hvert fald. Medierne er overalt. De fylder vores hverdag med ”Break Out News”. Det er noget værre lort. Ja, selvfølgelig er det da godt at kunne følge med i hvad der sker i omverdenen. Men burde jeg egentlig vide hvor mange gange at Brad Pitt har sex om ugen? Nej vel? Sjovt nok så ved jeg det. Eller faktisk kan jeg ikke vide, om jeg ved det. De fylder os jo med så meget (undskyld sproget) lort at det halve kunne være nok. Vi ved ikke om det de fortæller os er sandt. De vil bare sælge.
Det er gratis at oprette en konto