Løgnehistorie om ankomst til Hogwarts

Endelig kom det. Jeg modtog mit længe ventede brev, men var så nervøs, at jeg stadig ikke havde turdet åbne det. Ikke engang røre det. Problemet var, at indholdet kunne være negativt eller positivt. Jeg håbede bare på det bedste. Brevet var fra Hogwarts, som var en skole til de unge mennesker, der havde lyst til at lære om heksekunstner og troldmandsskab, og jeg håbede inderligt, at jeg var kommet ind på skolen. Min familie og jeg sad ved bordet, og de ventede spændt på, jeg ville åbne det. Mine hænder rystede, men det skulle overstås. Jeg rev brevet op. Smilet satte sig med det samme på læberne, da det første ord jeg fik øje på, var ”TILLYKKE”. Jeg sprang op ad stolen, og var mere glad end nogensinde før. Min familie var rigtig stolte af mig, og de glædede sig til at sende mig til Hogwarts. Så sker det i dag. Jeg skal af sted mod Hogwarts, og jeg glæder mig ufattelig meget. Denne dag har jeg ventet på i flere måneder. Jeg har lige pakket min kuffert, og så er jeg ellers klar til at komme af sted. Jeg kommer til at savne min familie, men dette bliver en særlig oplevelse for mig, som de ikke skal stå i vejen for. Toget ankommer snart, men jeg kan næsten ikke vente mere. 8 timer i tog er lang tid. Men nu er jeg endelig foran Hogwarts. Jeg gik indenfor og jeg var endnu mere spændt end før. Vi bliver alle ført ind i den store spisesal, hvor vi får forklaret alt om skolen. Det lyder meget spændende allerede nu, og i morgen skal jeg lære at flyve på en kost. Det bliver utroligt sjovt. Pludselig hører vi skud udenfor. Det er ikke bare små skud, men nogle store brag. Lyset går ud i salen, og alle går straks i panik. Lærerne blev nervøse, og vidste intet om dette. Dørene bliver sparket ind og der strømmer en masse mænd ind, og de har hver især en bazooka under armen. Mange af eleverne kravler ind under bordene, imens lærerne bliver ført ud af mændene. Jeg er gået helt i chok. Kan ikke bevæge mig, selvom jeg vil ud herfra. Det ender galt lige meget hvad. Mændene kommer ind igen og en mand farer hen imod mig. Jeg kan ikke bevæge mig, tårerne triller ned, og jeg kan ingenting nå. Han har fået fat i mig, og jeg bliver trukket helt ud af Hogwarts og videre ind i en helikopter. Mændene snakker et sprog, jeg ikke kender til. Men de snakker en lille smule engelsk. En mand tager fat i min arm og råber mig ind i hovedet. Det er på engelsk, og jeg finder hurtig ud af, at jeg er blevet taget til gidsel. Fra nu af skal jeg gøre akkurat, hvad de beder mig om. Jeg er sønderknust, men kan intet gøre. Er fanget i helikopteren. En af mændene finder et stort papir frem. Jeg kan ikke helt se, hvad det forestiller. Han folder papiret ud på gulvet, og jeg bliver trukket hen for at se med. Jeg kan straks se, det er en tegning af Eiffeltårnet. Jeg får øje på en kasse i et hjørne af helikopteren. Kassen er fyldt med sprængstof. Straks får jeg det hele til at hænge sammen. De vil planlægge terrorangreb mod Eiffeltårnet. Og de vil have mig til at gøre det. Jeg vil ikke, men bliver nødt til det. Hvis ikke jeg følger det, de siger, bliver jeg dræbt. Der er ingen vej udenom. En mand trykker en bazooka i ryggen på mig. Han fører mig hen mod kassen. Jeg tager noget sprængstof i hånden, og bliver ført hen mod døråbningen. Døren bliver smækket op, og jeg rammes af en stormende vind. Jeg kan se Eiffeltårnet lige under mig. En mand tager fat om min hånd. Han tvinger sprængstoffet ud af hånden, selvom jeg prøver at holde fast omkring det. Den falder langsomt ned igennem luften. Eiffeltårnet rammes, folkene går i panik, og vi flyver væk. Jeg går straks i chok og kan mærke, jeg bliver svimmel. Kan ikke mærke mine ben. Jeg falder sammen lige på stedet.