Den globale opvarmning: drivhuseffekten og kulstofkredsløbet

Den globale opvarmning

Indholdsfortegnelse

s. 1 - Forside

s. 2 – Indholdsfortegnelse

s. 3 – Drivhuseffekten og CO2

s. 4 – Kulstofkredsløbet

s. 5 – Kulstofkredsløbet for træer og planter

s. 6 – Konsekvenser for dyre og plantelivet

s. 7 – CO2 udslippene elementer

s. 8 – Konklusion

s. 9 og frem efter er rapporter

Drivhuseffekten og CO2:

CO2 er klart den værste drivhusgas. CO2 er skyld i omkring 68 % af den menneskeskabte drivhuseffekt. Dog først efter vi fik industrialiseringen, førhen brugte man ikke energiformer der udslap CO2. CO2 er en drivhusgas, da den består af 3 atomer og når den bliver udslippet samler sig i atmosfæren i et slags lag, der holder på varmen. For at kunne kategoriseres som en drivhusgas skal molekylet bestå af 3 atomer, så som kuldioxid (CO2). Andre typer af drivhusgasser kunne være CH4.

Solens kortbølgede solstråler med varme og lys trænger snildt igennem dette lag, da atmosfæren tillader dette, men når så strålerne rammer jorden og bliver absorberet og omdannes til varmeenergi. Denne varmeenergi bliver så udsendt af jordoverfladen som langbølgede varmestråler. Dette lag som fyldes af drivhusgasser (hovedsagligt CO2 og Methan (CH4)) opfanger disse langbølget varmestråler og reflekterer disse stråler igen med varmen. Dog er der også en del af de langbølget stråler der slipper ud af atmosfæren. Men i takt med, at vi på jorden undslipper mere og mere CO2 og andre drivhusgasser ud, jo større bliver det her lag af drivhusgasser også, og de langbølget stråler får det sværere ved at komme ud.