Den atmosfæriske drivhuseffekt kendetegnes ved at Jordens atmosfære tillader den kortbølgede sol stråling at transmitteres ned til overfladen, hvorefter denne sol stråling bliver omdannet til varmeenergi. Dette udsendes af jordens overflade i form af langbølget varmestråling. En del af atmosfæren, de såkaldte drivhusgasser, opfanger og tilbagestråler denne form for varmeenergi. Dermed bliver jordens overflade varmere, end den ville være uden en atmosfære med drivhusgasser.
Drivhuseffekten og nedbrydningen af ozonlaget, det såkaldte ozonhul, bør ikke forveksles. Samtidig med at ozon dannes og nedbrydes i et kemisk kredsløb af sol strålingen og nedbrydes af CFC-gasserne, virker ozon som drivhusgas.
Solen opvarmer jordoverfladen, i form af lysstråler. Jordoverfladen vil dernæst absorbere lyset, og omdanne det til varmestråling som også er langbølgede stråler. Disse stråler er rettet mod rummet, men bliver holdt tilbage af skyer og andre drivhusgasser. Derefter bliver varmestrålingen reflekteret, og resultere i opvarmning af vores atmosfære. Den globale opvarmning kaldes for drivhuseffekten fordi, den kan sammenlignes med funktionen af et almindeligt drivhus. Lys er kortbølgede stråler og kan derfor trænge ind gennem glasset, mens varmestråling er langbølget og kan ikke trænge ud gennem glasset, derfor vil der være ekstra varmt i et drivhus.
Jorden har eksisteret i flere milliarder år. Lige siden Jorden blev skabt, har der været mange ting, som er blevet ændret af naturlige årsager. Indenfor de sidste 1,8 millioner år har der været ca. 15 istider, der alle varede omkring 100.000 år.
Det er gratis at oprette en konto