Formålet med forsøget var at finde ud af den specifikke varmekapacitet i et lod.
Teori
I dette forsøg blev et lod nedsænket i noget varmt vand. Herved opvarmes loddet, mens vandet nedkøles. Man siger, at loddet modtager en varmemængde Qmodt, der er nøjagtigt lige så stor som den varmemængde vandet afgiver (Qafg). Dette vil dog kun ske under gunstige forhold, dvs. at der overhovedet ikke går noget varme til omgivelserne, hvilket sjældent er tilfældet! Man må altså regne med en vis afvigelse, da både beholder og luft modtager en del af varmemængden.
Når denne opvarmning/nedkølning finder sted stiger vandets temperatur. Denne ændring betegnes ?Tv, og udregnes som følger:
,
hvor Tslut er blandingens sluttemperatur. Samtidig vil loddets temperatur falde:
Her ”vender” det bare om, da temperaturændringen altid skal være positiv.
Eksperimenter har vist, at det kræver den dobbelte varmemængde at opvarme en mængde vand (eller et lod etc.) 2°C i stedet for 1°C. Varmemængden må altså være proportional med vandets masse (mv) samt temperaturændringen ?Tv:
Det er her, den specifikke varmekapacitet kommer ind i billedet. Det er nemlig proportionalitetsfaktoren, der betegnes cv.
Den specifikke varmekapacitet er altså et udtryk for, hvor meget energi, der skal til at opvarme et kilogram stof en Kelvin.
Det er gratis at oprette en konto