Japansk kultur: skønhed, harmoni og traditioner

Den japanske kultur er meget gående efter skønhed og harmoni. Alle farver i et rum er perfekt balanceret og der er ikke helt så mage møbler som vi har. Gulvene er dækket af ”tatami måtter” som er af vævet græs. Der er også den japanske blomsterkunst ”ikebana” hvor der også indgår harmoni og farver. Den japanske teceremoni ”chanoyu” er et meget gammelt ritual for kunsten at tilberede grøn te og servere det. Men det er ikke kun teen som spiller ind det er også dekorationerne i det rum man drikker den i. Man er meget høflig i Japan og man bukker meget. Man er meget ydmyg og hjælpsom og det tager ikke 2 sekunder at forstå simple husregler. For eksempel er det naturligt at tage skoende af inden man går ind i et hus og folk vil altid gerne hjælpe med for eksempel at finde det rigtige hotel eller hus. Ligesom i lande som Frankrig siger man ”velbekomme” inden man begynder at spise. et Japansk måltid er der næsten altid ris et eller andet sted. Man sidder ikke altid på stole selvom der er nogle der gør og man har ikke gaffel og kniv. Man bruger spisepinde og skeer. Det er mest de små som bruger skeer. Sushi stammer fra Japan og er rå fisk eller andte rullet ind i en tangrulle med ris og skåret i skiver. Man spiser det ofte med wasabi og sojasovs. ”Manga” er et ord alle japaner kender. Mange er japanske tegneserier. Men det er ikke kun børn som læser dem. Folk i alle aldre læser manga og det er ikke svært at finde en manga butik. ”Anime” er en form for japanske tegnefilm. Men det er ikke den slags tegnefilm vi er i Danmark. Nogle af dem er for de lidt ældre og nogle af dem er også i Danmark! Det er nogle som ”Pokèmon, yu-gi-oh, Dragonball-z og Digimon” alle sammen er fra Japan. Nogle af dem startede ud som en simpel manga serie. De japanske manga og anime ligner ikke de danske tegninger. Deres har ofte store øjne og farvet hår som er sat til at passe til hovedpersonerne. De er meget fantasifulde og spændene. I Okinawa er ære en meget stor ting. Og det hører under det med høflighed og ydmyghed. Deres sprog og bogstaver er meget anderledes end det her i vesten. Man har et tegn for hver forskellig så det er ikke bare vores 28 bogstaver men mange andre tegn. Til hverdag hedder man ikke bare, for eksempel, Peter men man siger et ekstra ord som bruges til hvordan man er med personen. Det er også påvirket af ens køn. ”San” bruger man for at vise en form for respekt. For eksempel ”peter-san”. Det kan bruges til alle køn. ”kun” bruger man når man omtaler en der er yngre eller lige så gammel som den der siger ”kun”. Hvis ens ven hedder Casper siger man ”casper-kun” Det er ikke helt lige så fint som ”san” og bruges ikke mellem kvinder. Heller ikke når man snakker om en der er højerestående. ”chan” bruges til børns navn og brødre. ”onii-chan” betyder ”bror”