En dagbogside fra en indfødt om, hvordan denne opfatter sin egen verden + spanierne.
Så lever jeg og mine medmennesker et godt og fredeligt liv, hvor vi alle hjælper hinanden, hvis der er nogen som har nogle problemer, så hjælper man hinanden. Vores kultur, er den rigtige kultur, der er ikke noget som vi har brug for, alt hvad vi spiser, er noget vi jager eller samler fra skov og land. Vi har naturen omkring os hele tiden, det er det dejlige ved vores kultur. Vi sover under stjerne og vågner når solen står op. De børn var har i der er i storfamilien bliver opdraget i fælleskab, der er ikke som sådan nogen familie, alle er familie med hinanden.
Også kommer der sådan en flok mennesker i deres store skibe, store og fine tøj ifølge dem jo, det er da ondsvagt at have så meget tøj på, det bliver jo helt beskidt, når de bare tager et skridt, er det jo helt smasket til, deres tøj er det kedeligste jeg nogensinde har set, ingen farver, altså sammen mørkeblåt, sort og hvidt. Så kommer de her og tror de ejer det hele, at de kan gøre lige hvad de vil. De kommer og tror at de skal lære os om hvad vi skal tro på. Der er da ikke nogen som skal komme og belærer mig og mine medmennesker om, nu skal jeg tro på at der er en som har skabt verden og en som sidder oppe i himlen og kigger ned på en, og som bestemmer om man kommer i himlen eller i helvede. Det tror jeg ikke på, og det vil jeg ikke tro på, jeg har det godt som jeg har det, og det har mine medmennesker også. Så kommer de også her med sygedomme, jeg skal ikke blive smittet, af en eller anden sygdom, som en eller anden mand som tror han kan alt.
Det er gratis at oprette en konto