For at fordampe 1 kg vand ved 100°C skal man tilføre varme på 2260 kJ. Dvs. at den specifikke fordampningsvarme for vand er 2260 kJ/kg
L
=
Specifik smelte eller fordampningsvarme
Q
=
Tilført varme
m
=
Stoffets masse
Disse tre begreber kan så sættes sammen til en formel
1000 J = 1 kJ
1 kWh = 3,6 MJ
Fordampning
En fordampningsproces tager varme fra omgivelserne. Den varmemængde eller energimængde, der kræves for at fordampe 1 kg væske ved en bestemt temperatur, kaldes væskens specifikke fordampningsvarme og symboliseres Lf
Lf for forskellige væsker kan slås op i tabeller. De er som regel angivet ved væskernes kogepunkter
Når vand bliver opvarmet til temperaturen 100 0C, dannes der først bobler i vandet, hvorefter vandet begynder at koge og fordampe.
Temperaturen vil nu ikke stige yderligere før alt vandet er omdannet til damp.
Når vandet er på væskefase bevæger molekylerne sig rundt mellem hinanden.
De er bundet til hinanden, men ikke mere end de kan bevæge sig rundt.
De har ikke alle sammen samme hastighed. Nogle er hurtigere end andre.
Det sker at de hurtigste undslipper og bevæger sig op i luften. De er nu kommet på gasfase og er dermed fordampede
. Det ses på figur 4. Vi siger at vandet er undergået en faseovergang fra væske til damp. Molekylerne vil nu kunne forlade vandet, fordi damptrykket er lig med atmosfæretrykket. I væsken er molekylerne stærkere bundet til hinanden end i dampform, derfor kræves der mere energi for at mindske disse bindinger. Omvendt kan der frigøres energi, når damp fortættes til vand, som vi kender fra køkkenet og badeværelset, hvor væggene dugger til. Umiddelbart efter ens morgen bad vil det føles koldt, hvis man ikke skynder at tørre sig. Det skyldes, at vandet på kroppen vil fordampe og dermed tage energi fra kroppen.
Det er gratis at oprette en konto