Eventyr

Der var engang to små troldeunger, de var ikke særlig store for de var stadig kun små trolde på 150 år, og de lignede hinanden på en prik, de var nemlig tvillinger, de boede langt ude i skoven inde i et lille hul i en jordbunke, sammen med Troldemor, Troldefar og lille Trille, deres lillebitte lillesøster var stadig så lille at hun kun lige var begyndt at gå. Alle fem trolde i troldefamilien var så snavsede. Så snavsede at deres tøj lignede noget der ikke var blevet vasket i hele deres liv. På trods af deres forfærdelige udseende var de ikke spor farlige. De levede der ude i skoven, sammen med alle de små dyr, som Mulle og Tulle legede med hver eneste dag, de legede skjul og mange andre lege, og Mulle og Tulle havde det så skægt hele dagen lang. Den ene dag skete der noget, Mulle, Pulle og Trille gik over fra Troldehulen og over mod den sø hvor alle dyrene holdt til, på en dag som denne, en dejlig sommerdag med masser af solskin og varme. Men på vejen der over blev de enige om at løbe om kap, Mulle og Tulle kom selvfølgelig først, da Trille ikke var så stor, men det underlige var at Trille aldrig dukkede op. Mulle og Tulle blev meget bekymrede, de havde jo lovet Troldemor at passe godt på deres lille søster. De forklarede dyrene hvordan det hele stod til og de gik alle ud for at lede. Alle fuglene kiggede oppefra, egernene kiggede oppe i træerne og resten holdt udkig nede på jorden sammen med Mulle og Tulle. Alle råbte i munden på hinanden: "Trille, Trille, hvor er du? Trille, Trille." De råbte så højt at selv Troldemor og Troldefar hørte det, de skyndte sig selvfølgelig hen til Mulle og Tulle for at høre hvad der var sket. De blev sure, men der var ikke tid til at skælde ud, de skulle jo have fundet Trille, så de begyndte straks at lede sammen med de andre for at finde hende, hun var jo ikke særlig stor så hun måtte jo være bange, de ledte og ledte, selvom det var ved at blive mørkt udenfor, men Mulle og Tulle nægtede at give op, det var deres skyld og det var deres lille søster var væk, så selvom de var trætte, så ville de ikke give op. Mulle og Tulle stod på det sted hvor de havde forladt Trille tidligere på dagen, og kiggede for at se om de ikke kunne finde ud af hvad der var sket. De så nogle fodspor, de lignede troldespor men de var dobbelt så store som troldefars, kun en trold i hele skoven havde så store fødder og det var den store onde trold Hugtand. Det gøs i Mulle og Tulle, Hugtand var alle dyr og trolde i skovens store skræk. Mulle og Tulle turde ikke fortælle deres forældre hvad de havde set. Så i stedet fulgte de fodsporene længere ind i skoven, de kom længere ind, end de nogensinde havde været, så de var bare glade for at de havde hinanden, de gik og de gik, til sidst kom de til et stort