Vi kender alle diverse former for holdsport. Fodbold, håndbold, hockey osv. I alle disse sportsgrene, finder man fællesskab. Uden fællesskab fungerer hverken fodbold eller håndbold.
I den anden ende af sportsverdenen, finder du den ensomste sport. Det er en sport hvor det er hver mand, for sig selv. Ingen makker til at hjælpe dig, hvis du har en dårlig dag. Jeg snakker om bodybuilding.
Bodybuilding er ikke nogen stor sport, på niveau med diverse holdsports, og der er bestemt heller ikke lige så mange penge i det. I fodbold er der flere tusinde personer der tjener rigtigt mange penge, hvorimod i bodybuilding, er det kun verdens 5 bedste atleter som tjener store pengebeløb.
Bodybuilding er også en af de mest misforståede sportsgrene i verden. Når de fleste mennesker hører ordet ”bodybuilding”, så tænker de straks på steroider, og ikke andet. De færreste ved at der faktisk ligger mere arbejde, både fysisk og psykisk, bag det en bodybuilder gør, i forhold til hvad en professionel fodboldspiller gør. Og desuden så fungerer steroiderne langt fra optimalt, hvis ikke kosten og selve træningen er perfekt.
Selvfølgelig er steroiderne et af kendetegnene ved sporten, specielt for sideeffekterne, men igen kan du vælge at se anderledes på det. F.eks. kan du se på det, som om at atleterne elsker deres sportsgren så meget, at de er villig til at sætte deres gode helbred på spil.
Det er gratis at oprette en konto