Historien starter med at fortælle om det ydre i historien, frøkenens hus, en tæt beskrivelse af haven, og de omgivelser hun er i.
Derefter kommer vi tættere og tættere ind i og på personen ”frøkenen” ligesom et kamera, der filmer tættere og tættere, går det lag i lag, hele historien igennem.
Frøkenen er en kvinde der bor i det mindste hus i gaden, og husets kælderhals er den sidste i byen.
Frøkenen har en kærlighed til alt der gror. Foråret hvor alt spirer og skal vokse, beskæres hendes lindetræer. Hun føler fysisk smerte hver gang lindetræerne beskæres, og hun beder for hver gren. Frøkenen selv spirer men vil aldrig vokse ud. Hun er som en stækket fugl.
Her har skovfogeden fået ret til at ”skære” i lidenskaben, men inde i haven kan alting gro som det vil, for ingen kan tage frøkenens tanker fra hende. Ligeledes et kæmpe bed med mange slags blomster i haven. Der er en skov af liljer der tager solen fra roserne men der er roser. Her er det uskyldigheden og undertryggelse af lidenskab der fylder mest, og ikke drifter og kærligheden der har magten.
Frøkenen har en omsorg, for alt og alle, det viser sig når hun binder kranse til stort set alle, og tager sig af dyrene om vinteren.
Det er gratis at oprette en konto