Fortællingen handler om en ældre kvinde kaldet frøkenen. Vi hører om hendes hus og flotte have med masser af blomster, og om hendes konflikt med byens betjent om hvorvidt hendes dejlige træer på gaden skal beskæres. Vi hører, at i haven er det kun hende der bestemmer, og hun lægger en masse energi og glæde i at passe alle sine fine blomster, planter og træer. Hun bruger sine blomster til at binde kranse til alle, "Frøkenen binder hele Sommeren baade til kendte og ukendte", selv til ukendte hjemløse, der begraves uden slægtninge eller andre nære. Frøkenen nyder også at have alle byens unge piger på besøg i haven til kage og saftevand, og hun deler glædeligt ud af alle sine lækre spanske kirsebær, når det er sæson. Det beskrives hvordan pigerne hygger sig, snakker, ler og pjatter når de besøger frøkenen, og hvordan alle elsker at samles i frøkenens have.
Karakteristik af hovedpersonen:
Frøkenen er en sød og kærlig ældre dame, som har været igennem en del i sit liv. Hun er hovedpersonen, men faktisk også den eneste person vi får et ordentligt indblik i og beskrivelse af. Det er dog først i slutningen af teksten at vi rigtigt hører hvordan hun i virkeligheden har det. Hun er aldrig blevet gift, og måtte flytte fra præstegården da hendes far, præsten, døde. Frøkenen, dengang kaldet "jomfruen", gik efterfølgende imod alle daværende normer, da hun valgte at tage tjenestepigen og dennes uægte barn til sig. Hun valgte at lade dem bo hos sig, og være med til at opfostre barnet: "og saa længe det levede, havde Barnet to Mødre i Stedet for én". Hele teksten viser, at hun er en person der ikke kan klare når noget levende væsen lider, hverken hendes planter og træer, hunden der blev kørt ned, en fattig der begraves uden pårørende eller tjenestepigen og det uægte barn. Det gør ligefrem ondt i hende, når hendes træ bliver beskåret, måden hun beder og beder gartneren lade dem blive siddende. I hendes have er der mange blomster, her vokser de vildt og bliver aldrig klippet. Men der skal dog være roser og klokker, for dem bruger hun igennem hele sommeren til at binde kranse til både bekendte og ukendte på fattiggården der dør. – ”det er alt for tungt at se en Kiste uden Blomster.” Man hører også hvordan hun passer den lille hund der køres over, og græder da dyrlægen må aflive den, og at hun hver vinter tager alle de frosne fugle ind, varmer og fodrer dem. Hun beskrives i det hele taget som en utroligt empatisk, medfølende og opofrende person, der vil gøre alt for at dem omkring hende trives og er glade. Hun har dog selv en tristhed over sig, og vi hører hvordan hun græder over de breve hun har gemt fra gamle venner og familiemedlemmer der er døde. Hun føler sig tilsyneladende lidt ensom, på trods af at hun har selskab af Karen og veninden Line, og at hun jævnligt fylder hus og have med mange mennesker. Det beskrives dog at disse er bekendte og "gæster", og betegnes ikke som venner.
Det er gratis at oprette en konto