Jeg kan høre hende snakke, men jeg kan ikke se hende. Hendes ord bliver billeder i mit hoved, og hendes berøring er det eneste min hjerne kan opfange. Jeg kan forstå alt hvad hun siger, og alt hvad hun mener. Jeg kan se alting, også selvom jeg intet kan se. Selvom himlen er lys, giver den mig ikke lov til at se jorden, og det er jeg taknemmelig for. Der er kun tre ting i mine tanker. Lyd. Berøring. Og mørke.
Mørke er mange ting. Det er en farve, det er en følelse. Det er en frygt. For mørke repræsenterer alt det vi er bange for. Døden, natten, ja, selv hvis et dyr er sort, er det også noget vi føler os bange for. Hvis en person går meget i mørkt, tror vi er vedkommende er sociopat, eller morder. Men mørket giver os lov til at tænke, uden forstyrende billeder, og det giver os lov til at forestille os ting. Mørke er der hvor vores liv starter. Og der hvor det slutter.
Jeg tror jeg ved hvorfor mennesker er religiøse. Man er bange for den uvidenhed, mørke repræsenterer. For når vi ikke kan se noget, kan vi ikke være sikre på at der er noget, og det skræmmer os. Uvidenhed skræmmer os. Men hvorfor er vi bange for det vi ikke ved. Når vi håndterer nye ting, gør vi det med meget mere påpasselighed, og forsigtighed, end ting vi har kendt i lang tid. Det samme med mørke. Når vi bevæger os i mørke, skærpes vores sanser. Vores øjne leder efter en lyskilde, og de 4 andre prøver at rette op på at vi ikke kan se noget, ved at blive ekstra følsomme. Når jeg går ind på mit værelse om aftenen, kan jeg ikke høre bilerne ude på vejen, men et par minutter efter jeg har slukke lyset, irriterer de mig grænseløst. Men snart vender man sig til det, og så virker det ikke så slemt. På samme måde er døden bare en tanke man skal vende sig til. Livet er en karruseltur, og døden er den fede billetmand som står klar til at hive dig af hesten. Men spørgsmålet er, hvis karruselturen var lang nok, glæder man sig så ikke til at komme af? Hvis man har levet et langt liv, ens krop er fyldt med aldersrelaterede sygdomme, er man så ikke klar til at træde ind i mørket?
Det er gratis at oprette en konto