To palæstinensiske Hizbollah-medlemmer kidnappede to israelske soldater ved Gazastriben d. 25. Juni. Derefter vandrede Israel med 15.000 mand ind i Gaza for at få de tilfangetagne soldater tilbage. Krigen begyndte dog først rigtigt da nogle libanesiske Hizbollah-medlemmer affyrede raketter mod Israel.
Lande og organisationer, der var involveret i krisen i Libanon og forklaring på hvordan og hvorfor de var involveret:
Libanon: Libanons befolkning er splittet mellem kristne og muslimske grupper. Efter borgerkrigen fra 1975 til starten af 1990'erne er det indtil videre kun lykkedes regeringen at få delvis kontrol over landet. Parlamentet domineres af en antisyrisk alliance. Præsidenten er derimod prosyrisk.
Hizbollah er Libanons shiamuslimske militante bevægelse, der blev dannet i 1982 som reaktion på den israelske invasion af Libanon i 1978. Selv om Hizbollah af mange i Vesten betragtes som en terrorgruppe, så har den flere medlemmer i det libanesiske parlament samt to ministre i regeringen. Hizbollah, der støttes af det shiamuslimske Iran, opfatter ikke blot Vestbredden som et besat muslimsk område, men ønsker hele Israel nedlagt. Hizbollahs øverste mål er at skabe en islamisk stat ved at føre hellig krig mod Israel.
Den libanesiske regering har fralagt sig ansvaret for bortførelsen af de to israelske soldater, som Hizbollah står bag.
Det er gratis at oprette en konto