1 / 3 sider - klik for at bladre

Kærlighed og religion i Aarestrup og Strunge

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 4
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Kærlighed og religion i Aarestrup og Strunge er en dansk-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 4. Fylder 3 sider (1.161 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 30. september 2012.

Denne opgave præsenterer en sammenlignende analyse af Emil Aarestrups 'I en Landsbykirke' og Michael Strunges 'Helligt, Helligt'. Den undersøger, hvordan begge digte udforsker temaerne kærlighed, erotik og religion, og hvordan de opstiller modsætninger for at fremhæve kærlighedens centrale rolle i tilværelsen.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid sammenlignende analyse af to digte med fokus på kærlighed og religion. God struktur og sproglig fremstilling.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • digtanalyse
  • emil aarestrup
  • erotik
  • helligt, helligt
  • i en landsbykirke
  • kærlighed
  • michael strunge
  • modernisme
  • religion
  • romantikken

Når man tænker på en kirke, forbinder man den ofte med kærlighed, som fører en videre til evig troskab, tryghed, tillid, håb, sammenhold og et livslangt fællesskab. Disse værdier er alt sammen noget mange mennesker søger i deres liv. At have en at dele hverdagen med, en man har kær, og ikke kan leve uden. At modtage og afgive kærlighed, at elske og at blive elsket, er en af de mest vigtige ting her i livet. Dette kan komme til udtryk på mange forskellige måder og er netop det de to digte ”I en Landsbykirke” og ”Helligt, Helligt” beskriver.

I ”I en Landsbykirke” er der 19 strofer med hver 4 vers. Der er krydsrim mellem anden og fjerde vers, hvilket fortsætter gennem hele digtet. Igennem sproget kan man finde frem til tiden i digtet, efter som sproget er præget af datid, hvilket allerede kommer til syne i første linje i digtet; ”Vi sad i en Landsbykirke”. Datiden er gældende hele digtet igennem.

Dernæst er kompositionen i digtet en meget relevant ting, nemlig at digtet groft sagt er delt op i to halvdele. I første halvdel, som er i de første 11 strofer, er sproget meget præget af et negativ ordvalg, som forbindes med præsentationen af en landsbykirke en kold novemberdag. Forfatteren giver os læsere en meget dyster og næsten skræmmende beskrivelse af kirken. Han afbilleder, hvordan den fugtgrønne skimmel bliver oplyst på kirkemuren. I kirken er der samlet en sølle forsamling, og overalt på bænkene ligger der støv, hvilket viser at der ikke plejer at være flere besøgende end der er denne dag. Selv på kirkebøssen er der trukket et tæt spindelvæv, som viser at det eneste, der ønsker at donere noget, er en uskyldig edderkop. Lysene, der plejer at lune folks sjæle, står slukkede og livløse på det som skulle have været en dug, men i stedet er blevet erstattet af et beskidt gammelt lagen. Alt dette giver en rigtig god fornemmelse af, hvor koldt og forladt landsbykirken er. Man kan også sige, hvis man tolke lidt på det, at første del beskriver en uskøn og grå verden uden kærlighed, eller rettere – uden kvinder.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver