Digtet er skrevet i 1942, og udkom samme år i digtsamlingen ”Lille verden”. Der er i alt fem strofer. Digtet er rytmisk opbygget, fordi det lyder flydende, når man læser det op. Det er et fortællende digt, dvs. der ligger en historie bag. Der er krydsrim i hver strofe i anden og fjerde verslinje i det sidste ord, hvilket underbygger det rytmiske. Der er tydelige modsætninger i de første linjer og de to sidste i hver strofe. Hun har også benyttet billedsprog, symboler og metaforer, hvilket jeg vil komme ind på senere.
I strofe et bliver man for første gang præsenteret for et af de gennemgående temaer, som er kærlighed. Der er tre personer i digtet, som overskriften tilkendegiver. Det handler om en kvinde, der er splittet mellem to vidt forskellige mænd. I strofe to får man et større indblik i, hvem de to mænd er, og hvad de står for. Den ene elsker hun, og denne mand er den uopnåelige lykke, der kun kan opnås i kortere perioder, nemlig i hendes drømme. Den anden elsker hende, og han er manden, som hun ”nøjes” med, da han kan og er villig til at give hende et stabilt liv. Men inderst inde kan hun aldrig hengive sig til ham, fordi hun ikke tror, at han kan forstå hende, da de er så forskellige.
Det er gratis at oprette en konto