IndledningJeg har i denne stil skulle skrive en reportage om et problem der optager mig, og jeg har derfor valgt at skrive om de negative ting, der generelt er ved skolen og os unges holdning til det at gå i skole og passe sin skole. Jeg vil komme ind på hvordan selve skolen er som sted, men også om hvordan eleverne er på skolen, hvor aktivt de deltager i timerne og hvordan deres generelle holdning er til det at gå i skole. Derefter vil jeg analysere min egen reportage, hvor jeg vil komme ind på genren og de sproglige virkemidler jeg har brugt reportagen igennem. Endvidere vil jeg slutte af med en konklusion, hvor jeg vil komme ind på hvad jeg har opnået med at skrive denne reportage.
Unges attitude og aktivitet under uddannelserne
Der forventes meget af de unge når de begynder på uddannelser, men for langt størstedelen er det ikke gået op for dem hvor vigtigt det egentlig er. Passive i skolen, uforberedte til timerne, for meget fravær, og en ligeglad attitude til hvad der forventes af dem, dette er i stigende grad en beskrivelse af nutidens ungdom, som der forventes så meget af. Det er tidligt om morgenen, det er mørkt udenfor, da solen ikke er kommet frem endnu. Handelsskolens parkeringsplads er helt tom, der holder kun et par enkelte biler. Morgentrafikken er ved at blusse op, og inden længe kommer de studerende til deres første time på dagen. Der er stille på skolen, kun pedellerne og et par enkelte lærere er mødt ind, for at forberede til endnu en arbejdsdag. Eleverne er begyndt at komme med bussen, og parkeringspladsen er ved at være fyldt op med biler. Udenfor klasserne står de studerende og ryger, og inde i klassen snakker de frem og tilbage om hvad der skete i gårsdagens afsnit af Paradise Hotel. Enkelte sidder ensomt for sig selv, og spiser sin morgenmad inden en lang skoledag begynder. Lærerne er kommet ind i deres klasser for at undervise i dagens første time. Eleverne virker nærmest ligeglade med, at timen skal til at begynde, de snakker på tværs af klassen og sidder ikke på deres pladser. Lærerne prøver at fange elevernes opmærksomhed, det lykkedes delvist, men småsnakken fortsætter. Først nu begynder nogen af rygerne at slukke for smøgerne og komme ind til timen, selvom den skulle have været i gang. Læreren begynder at gennemgå elevernes hjemmelæste lektier og opgaver, men mange af elverne sidder kun med deres bærbar helt uden bog, da de har glemt den der hjemme. De samme få elever deltager aktivt i timen og besvare lærerens spørgsmål til de hjemmelæste lektier. Læreren må erkende at eleverne nok engang ikke har lavet deres lektier, men hvad kan de stille op, det er jo elevernes eget ansvar at have styr på deres ting, de er voksne mennesker nu. Imens få af klassens elever sidder med bogen fremme og med hånden i vejret, sidder resten af den store klasse med firkantede øjne og stirre ind i den lysende computerskærm. Man kan høre der bliver slået på computertasterne, eleverne har lukket af for undervisningen og sidder i deres egne verdener og spiller spil over nettet, chatter eller noget helt tredje der ikke har med undervisningen at gøre. Småsnakken er der stadig, de tror ikke læreren kan høre dem. Under hele timen kommer der enkelte elever slentrende ind, de kommer for sent, men ikke engang et ”undskyld jeg kom for sent” høre man fra dem, de går bare over til deres plads, smider tasken og gaber som rørte det dem ikke. Et hængende ansigt, for lidt søvn, og uforberedte til skoledagen, og heller ikke de har deres bøget med, men straks har de som resten af klassen computeren fremme med ansigtet klistrende til skærmen.Dagens første timer er ved at være overstået, det er snart spisepause, og allerede 10min inden timen er færdig begynder eleverne at pakke sammen, klar til at holde pause. Læreren forstår ikke hvad eleverne foretager sig og beder dem fortsætte med deres arbejde, men elverne trækker bare tiden ud og larmen begynder at overdøve undervisningen og lærerne må til sidst opgive undervisningen og give pause. De første står allerede udenfor og har tændt endnu en smøg, som de gør til hver pause, og inde i klassen sidder enkelte som de har gjort i hvert time, med øjnene stirrende på computerskærmen, mens andre sidder med deres madpakker. Klassen er næsten helt forladt, enkelte sidder ensomt for sig selv, de siger ikke et ord til nogen, mens andre er gået sammen med deres sædvanlige venner ned i kantinen, over i Bilka eller på MC Donalds. Ude på gangen går eleverne fra alle årgangene og snakker mens de går frem og tilbage, pludselig er de vågnet op, som var det dét der var deres formål med at være i skole. Høje råb og grin høres fra hver en gang, og kærestepar står i det skjulte og kysser. Ved kantinen er der nok engang lang kø. På trods af kantinens høje priser og ikke altid ligeså indbydende mad, vælger mange af de studerende at bruge penge nok en gang, som de dagligt gør. Dog har flere valgt at tage i Bilka og købe franske hotdogs eller på MC Donalds for at købe fastfood, da det stort set er samme pris og langt mere tiltrækkende end kantinens små men dyre sandwichs, deres lille dyre salatbar eller deres overmodne frugter. Eleverne bruger pausen på at spise inden de skal til time igen, og tænker kun på at få fri. Tilbage i de mange klasseværelser sidder elverne nu igen med deres computere, kun fysisk og ikke mentalt er de tilstede til lærens undervisning. En står udenfor klassedøren og snakker i telefon og andrekommer igen for sent til time, fordi de lige skulle fylde deres vanddunk op eller ikke havde holdt øje med klokken. Igen står rygerne stadig ude foran klassevinduet og ryger, selvom læreren er kommet til timen, og de kommer igen for sent ind. I klasserne og ude på gangen sidder folk og arbejder, nogen ihærdigt, andre knap så engageret. Skolens elever er delt op i 2 grupper. Der er dem der ønsker at følge med og være aktive i skolen, og så er der dem som størstedelen af tiden ikke er skoleaktive. Desværre hører de fleste af skolens mange elever til i den sidste gruppe. Allerede fra første time af har de lagt linjen om hvor aktive de vil være resten af skoledagen. Snak, computer og brugen af mobiltelefonen fanger deres opmærksomhed, og det kan ses i alle klasser, både under og udenfor undervisningen. Sådan fortsætter elevernes skoledag, men har de lært noget? De flittige elever har deltaget aktivt som altid, men de knap så aktive, har været nærmest fraværende hele dagen og kan næppe huske, hvad lærerne har undervist om i løbet af dagens timer. De utallige lektier der er givet for, knuser elevernes håb om at komme hjem og slappe af. Alene tanken om hvor mange timer de skal bruge, hvor mange opgaver der skal skrives, hvor mange sider der skal læses, giver dem en mindre depression. Man kan se det på dem. For hver gang de får endnu en af de utallige afleveringer for, fægter de ud med armene og virker opgivende. De har lige afleveret en aflevering og straks får de smidt en ny i hovedet. De ved de bør starte med opgaven i god tid, men alligevel ender det altid med at de sidder og laver den aftenen før, og når nettop kun lige at blive færdige inden deadlinen udløber og det er for sent. De tænker ikke på hvor godt det bliver det de laver, bare de får afleveret deres opgaver, så de undgår en skriftlig advarsel fra rektor. Det handler om overlevelse, om at klare sig igennem hverdagen lige godt nok til, at de til sidst kan stå med den blå hue på hovedet og sammen med deres jævnaldrende fejre, at de er blevet studenter, og nu har taget endnu et skridt videre i det voksne liv. Skoledagen er ovre. Klasseværelset er tomt og forladt. Stole og borde er skubbet rundt i lokalet, papiret og madpapiret flyder på gulvene. Der ligger affald og madrester henne ved skraldespanden fra dem, der ikke kunne ramme den. Det ligner en skraldeplads. Sådan ser det ud efter en almindelig skoledag, og eleverne kan næste morgen vente pænt udenfor til et låst klasseværelse, hvor rengøringsdamerne har hængt en seddel op med, at det er lukket på grund af svineri. Kantinen er lukket, gangene forladte, elverne er taget hjem, og kun enkelte af lærerne sidder på lærerværelset og forbereder noget arbejde. Ikke kun klasseværelserne har eleverne svinet til. Skolens toiletter er lige så slemme hvis ikke værre. Papir på gulvene, sæbe på spejle, vægge og gulve, og vand hældt ud over det hele. Der er blevet skrevet på døre og vægge, og endnu en dag med meget arbejde venter rengøringsdamen.Sådan er en typisk skoledag. Ikke kun på Handelsskolen i Næstved, men landet over. De unge skal tage over på arbejdsmarkedet og det forventes derfor at de tager sig en uddannelse så de får sig netop dé kompetencer der kan gøre, at Danmark holde sig konkurrencedygtige. De fleste unge viser ikke ansvarlighed når de er på deres uddannelse, de er ikke velforberedte til klassetimerne, og de er ikke aktive. Bøger der ikke er blevet åbnet, lektier der ikke er læst, opgaver der ikke er blevet skrevet, det er normalt for mange af de studerende. Computerne, mobiltelefonerne og elevernes manglende studieaktivitet, trækker niveauet af en handelsskoleuddannelse ned, og leverne får ikke altid de karakterer som de måske burde få. De studerende ser det ikke som et skridt videre i deres liv, men mere som tidsfordriv, en del af dagligdagen, lidt ligesom folkeskolen. De tør ikke se det i øjnene, de har tankerne andre steder. De er kommet ud på et sidespor og kan ikke selv komme tilbage igen.
Det er gratis at oprette en konto