I dagens Danmark er der mange syn på hvordan samfundet bør se ud. Nogle mener, at det danske samfund er meget indelukket, hvor imod andre mener, at tendensen tyder på det modsatte. Naja Marie Aidt's novelle "En kærlighedshistorie" er en skildring af nutidens samfund. Normalt forbindes en kærlighedshistorie med et par, som er forelskede, men denne her historie handler ikke om den form for kærlighed. Novellen handler om en pige, Louisa, som sidder i sin meget snavsede lejlighed. Det lugter indelukket, fordi hun ikke lufter ud. Hun vil gerne ud af situationen, men kan ikke. Da hun ser op til skuespilleren Asta Nielsen.
Forfatteren vil med "En kærlighedshistorie" udfordre læseren til at tænke over, at der er mange som Louisa, der har det skidt. Louisa er et symbol på en personlighedstype, som forfatteren mener, at der findes mange af. Louisa ligner én som har styr på alting og lever et godt liv. På linje 30, side 91 står der: "Dyrene der er begyndt at vokse ud af poserne med økologisk mel og myldre rundt i køkkenskabet." Det at hun køber økologiske mad tyder på, at hun ikke er fattig og har styr på sit liv. Men i virkeligheden er der på hjemmefronten ikke styr på tilværelsen, da der kravler biller i posen af mel. Hun viser ikke, hvordan hun har det indvendigt. Når vi som danskere ser folk, som ser ud til, at de har det godt, selvom vi faktisk ikke ved, hvordan de lever deres liv, tror vi, at de kan klare sig selv.
Det er gratis at oprette en konto