Hvis man fra starten af frygter nogle ting, og hvis man bliver forladt af en, man holder meget af, kan sørge for at man ikke kan stå på benene igen. På nogle mennesker kan det sørge for en psykisk nedgang endda medfører sygdomme. Så vil man prøve at finde lykke på andre måder. Novellen af Naja Marie Aidt fra 1993: En kærlighedshistorie handler om pige, der hedder Louisa, og om hvordan hun ender, når hun bliver forladt af sin kæreste Ole. Det handler også om, hvordan et menneske kan tabe til sin frygt- og ensomhed.
Novellen af Naja Marie Aidt: En kærlighedshistorie er opdelt i syv afsnit, som veksler mellem tid. Der er flashback i teksten, hvor hun f.eks. samtidig tænker tilbage til, da hun var bz’er, og på Ole som var hendes kæreste. Novellen starter som in medies res. Der er ingen indledning. Sproget i teksten er nem og forståeligt, og det er en tredjepersonsfortælling med en alvidende fortæller. I teksten bruger Naja Marie Aidt mange verber, og det gør, at teksten bliver meget forklarende (personen lægges der meget vægt på). Hun har lavet korte sætninger for at gøre det hurtigere for læseren at læse teksten. Det er en traditionel novelle, der sætter tanker i gang hos læseren. Billedsprog er der også brugt. Eksempelvis sammenligner som ”skamlæberne åbner sig som de kronblade de er”(s.92 l. l22-23).Hun kan flyde som et blad på vandet”.(s.91 l.8) Skamlæberne og hun er realplanet, mens kronblade og blad er billedplanet. Jeg synes, novellen strækker sig over 1-2 måneder, fordi dyrene i lejligheden formere sig, og det kan de ikke bare på en dag.
Det er gratis at oprette en konto