Merkur

Merkur er den planet, som er tættest på Solen og den mindste i vores solsystem. Planeten blev opkaldt efter den romerske gud Merkur, fordi planeten bevæger sig så hurtigt i sin bane, og han var gudernes budbringer. Merkur har mindst været kendt siden 3. årtusind f.Kr. De tidligste detaljerede registreringer blev foretaget af babylonierne som kaldte planeten Nabu. Den fik to navne af grækerne: Apollon som morgenstjerne og Hermes som aftenstjerne. De græske astronomer vidste imidlertid godt, at de to navne hørte til samme himmellegeme. Merkur og Venus kredser i bane om Solen - ikke om Jorden. Da Merkur altid holder sig ret tæt ved Solen, kan den kun iagttages kort før solopgang eller kort efter solnedgang. Den er ofte synlig gennem en almindelig prismekikkert, eller med det blotte øje - således i Sydeuropa. I Danmark er Merkur yderst vanskelig at observere. Merkur er den inderste planet i Solsystemet og har været kendt siden oldtiden. Den er relativt lidt udforsket, kun en enkelt rumsonde har passeret planeten tæt på. -(rumsonde -ubemandet fartøj). Da Merkur er så meget tættere på Solen end Jorden, kommer den aldrig højt på nattehimlen, men kan under de rette omstændigheder ses klart lysende lidt før solopgang eller lidt efter solnedgang. Engang imellem kan Merkur set fra Jorden passere hen over solskiven som en lille sort plet. En sådan Merkur-passage finder i gennemsnit sted 13 gange per århundrede; den blev første gang observeret i 1630. Merkur har, ligesom Månen, en meget gammel overflade med mange kratere. Det største, Caloris-bassinet, er 1300 km i diameter. Geologiske forkastninger er også almindeligt forekommende, men planeten er ikke længere geologisk aktiv. Af alle planeterne har Merkur den største metalkerne i forhold til sin størrelse: Kernen udgør 75% af radius og 42% af