Romerne navngav Merkur efter en af deres guder, han var gudernes budbringer og havde vinger på fødderne. Fordi Merkur ser ud til at bevæge sig hurtigere end de andre planeter.
Udforskning af Merkur
Det første rumfartøj der besøgte Merkur var NASA’s Mariner 10 (1974–75). Rumfartøjet brugte gravitationen fra Venus til at justere sin banehastighed så den kunne nærme sig Merkur. Mariner 10 gav de første nærbilleder af Merkurs overflade, der viste den meget kraterfyldte overflade og de mange højderygge. Uheldigvis var Mariner 10's omløbs tid præcis det dobbelte af Merkurs rotations tid, så det var altid den samme side af planeten, der var belyst ved hver passage af Mariner 10. Dette gjorde observationer af hele planeten umulig, uanset antallet af forbi flyvninger, og resulterede i at mindre end 45 % af overfladen blev kortlagt.
Rumfartøjet lavede tre tætte anflyvninger af Merkur, den tætteste var på 327 km fra overfladen. Ved den første anflyvning registrerede instrumenterne et magnetfelt. Den anden anflyvning blev primært brugt til fotografering, men ved den tredje anflyvning blev brugt til opsamlet af data om magnetfeltet. Data viste at planetens magnetfelt ligner Jordens meget. Kun nogle få dage efter dens endelige tætte anflyvning løb Mariner 10 tør for brændstof. Da dens kredsløb ikke længere kunne kontrolleres præcist. Mariner 10 antages stadigt at kredse om Solen.
Det er gratis at oprette en konto