Dyr er i stand til at dreje deres øre efter lyden, de kan vi mennesker ikke. Så en gang imellem er vi nød til at bruge vores hånd som en tragt så vi bedre kan høre.
Man ved ikke helt i alle detaljer hvordan det ydre øre fungere, men der er nogle der mener, at det ydre øre virker som en slags frekvensfilter for vores retningshørelse. Vores evner til at høre hvilken retning lydbølgerne kommer fra, hænger sammen med ørernes afstand fra hinanden. Hvis det ene øre vender mod lydkilden, tager det ca. 600 milliontedele af et sekund, for at nå hen til det amdet øre. Denne tidsforskel kan hjernen registrere.
Vores hjerne er i stand til at opfatte tidsforskelle helt ned til 6 milliontedele af et sekund. Ved hjælp at den registrene tidsforkel, kan vores hjerne regne ud hvor lyden kommer fra. Når lyden kommer fra det ydre øre forsætter den ind til trommehinden, der bliver sat i svingninger med den samme frekvens. Trommehindens svingninger sendes videre ind til det indre øre af hammeren, ambolten og stigbøjlen, de tre små knogler sidder i et luftfyldt rum.
Stigbøjlen som er på størrelse med svovlet på en tændstik, sidder og hviler direkte på det ovale vindue, som der bliver påvirket med en kraft, der er 20 gange større end den kraft, trommehinde påvirker hammeren. Denne forstærkelse er nødvendigt for at får at få væsken i snegle i svingninger.
Det er gratis at oprette en konto