At bestemme min egen blodtype ved hjælp af et Eldonkort.
Teori
Cellerne i et individ skal kunne kende hinanden fra alle andre celler og fremmedstoffer. På overfladen af alle celler er der derfor lagt et mønster af molekyler, som tjener til denne genkendelse. Disse stoffer kaldes antigener. Nogle antigener udløser voldsomme reaktioner, mens andre vil blive accepteret af immunsystemet, og så findes der alle mulige reaktioner mellem disse yderpunkter. Når de hvide blodlegemer, som kaldes B-lymfocyter, kommer i kontakt med et antigen, som de ikke har kendskab til, laver de et omvendt aftryk af antigenet. Dette ”klistrede” aftryk kaldes et antistof. Når dette antistof møder det pågældende antigen, klæber det sig fast til det, og da hvert antistof har mange ender på sig med klæbeflader, vil mange antigener blive klistret sammen, og der dannes et agglutinat. På denne måde samles fremmede antigener sammen, og det gør det lettere for ædecellerne, som er nogle andre hvide blodlegemer, at optage og nedbryde denne i kroppen uønskede klump.
Forsøg
Der skal vaskes hænder både før og efter blodprøvetagningen, da bakterier og virus, som for eksempel HIV og gulsotvirus (hepatitis B), kan overføres med blod. De sterile lancetter og hvad der ellers benyttes ved blodprøvetagningen må kun anvendes til én og samme person.
Det er gratis at oprette en konto