Jorden har ikke længere liv. Der er ingen mennesker, den er forladt. Intet levende kan ses i natten. Der er ingen følelser mere, der er ingenting.
Her har engang været noget. Solskin, træer og levende fugleredder. Sneen der lå stille hen på vor jord, træerne og grenenes energi til at vokse sig stor. Alt er nu forstøvet væk.
Her befandt sig engang et hus, hvor dørklokken virkede. Man kunne hører de levende bevægelser i rummende, fødderne på gulvene. De små livs detaljer er væk, alt er nu forstøvet væk, alt.
Rovdyr, fugle og fiskene i havet, alt der var et ord, alt som var navnegivet. Alt hvad livet kendte til, alt hvad det indebar og bragte ud, alt er nu slettet ud.
Den der var populær, den der var ensom. Nætternes mørke skreg, før han forlod verden. Den som blev kold af had, den som blev varm og tro. Alle finder til sidst støvets ro.
Bekymrende Moder og lille barn, den hemmelige elsker, de små søskende og venner. Nætternes grå mus, liv der giver liv igen. Stemmer, lyde af levende skridt. Tavsheden og nætternes mørke skreg, sover nu i støvets leg.
Ilden går stille ud, Livet er udslukt her. Tavshedens hjerte banker, bag alt det forladte ler. Mennesket opstod af støv, alt skal derfor forstøve blidt. Støvet er rent og det er hvidt.
Det er gratis at oprette en konto