Grunden til at jeg først skriver nu, har I nok alle hørt i nyhederne, nemlig at der i fredages dukkede en cyklon op af det intet, og ramte Thailand. Der rygtes, at over 100.000 mennesker er omkommet, det er helt sørgende. Men jeg er lykkelig over, at jeg er en af de overlevende, uden nogen skader. I skulle virkeligt have set det hele fra mine øjne, kl. 12 lagde vi os til at sove, men mig og min lillebror blev vækket af at vores naboer; som begyndte at råbe hysterisk, vi forstod dog ikke hvad de sagde, da sproget var Thailandsk. Vi rejste os nysgerrig op og gik hen til vinduet og så til vores forbavselse, en cyklon nærme sig. Jeg lyver ikke hvis jeg siger at husene i en distance på 5 km fra os, nærmest blev flået op, og fløj rundt. Det var ikke kun husene, men også træerne, vejpæle, alt der kynisk fløj rundt.
Vi løb ind til vores mor og skreg på samme tid at hun skal stå op. Hun blev nærmest sparket op af sengen, hun kiggede søvnigt på os, spurgte os om hvad vi havde gang i. Vi trak hende over til vinduet, med et blev hendes ansigt blottet for følelser og udtryk. Hun var nærmest forstenet. Efter at have stået der for en stund, skreg vi efter hende, vi havde ikke tid nok til at tænke, vi måtte handle snart.
Det er gratis at oprette en konto