I den nyrealistiske novelle Skatten (2005) af Charlotte Weitze bliver vi ført ind i en mindre familietragedie. Jeg vil analysere og fortolke teksten, med henblik på at finde ud af, hvordan det mørke og lyse kan hænge sammen. Moderen i teksten kan ikke beskrives med særligt mange ord, vi bliver dog informeret om, at hun har et dårligt syn – bruger kontaktlinser. Derudover er hun en lys person. Hun bliver beskrevet som en meget sårbar figur hele vejen igennem novellen. Hendes modergen kommer også til syne flere gange, bl.a. da hun tager sig af den lille mørke pige. Vi bliver på s.29, nederst i novellen bekendt med, at moderen er nøgen. Moderen bor med faderen, som også er lys, ”han er så lys, at det er svært at skelne skægget fra ansigtshuden” (s. 21 l. 2-3). Men han kan virke mørk i skæret fra solen. Han er den der handler fornuftigt og danner sig overblik i novellen. Tilsammen har de en lys datter på tre år. Hun har lyst hår og blå øjne, men har endnu ikke nogen specifikke kendetegn. Datteren bliver i slutningen af novellen fundet nøgen – ligesom moderen, med rifter på kroppen, torne i fødderne og røde hænder, knæ og mund, ”hun er nøgen, hendes øjne stirrer, benene er blå af kulde…” (s. 27 l. 25-27) Derudover møder vi de diametrale modsætninger til familien, nemlig den mørke pige og den mørke mand. Den mørke pige er solbrændt og har sort hår. ”Hun har en rød trøje på og det ser ud som om, den er vendt på vrangen.” (s. 23, l. 2-3), hun bærer en rød trøje, som kunne ligne den lyse datters blå trøje bare vendt på vrangen. Hun lugter af hav og skov og bliver fundet på den øde side af stranden, hvor skarverne flyver op. Den mørke mand er faderens modsætning - han er mørk og har skæg. Han optræder som den lidt ”ukendte” i teksten. Han har forført moderen til samleje i plantagen.
Det er gratis at oprette en konto