Nattens dronning

”Nattens dronning” er en novelle fra Tove Ditlevsens novellesamling ”Paraplyen” fra 1952.

Ditlevsen skrev ofte ud fra sine egne livserfaringer om forholdet mellem barn og voksen, barnets

ensomhed, de voksnes egoisme, hensynsløshed og skyldfølelse1. Man kan tydelig se, at disse emner

går igen i ”Natten dronning”, som handler en fattig familie, der bor i en dårlig lille lejlighed.

Moderen gør alt for at flygte fra denne sørgelige virkelighed, mens faderen lever i den kedelige

triste virkelighed og arbejder hårdt for at tjene penge til at forsørge familien. Midt i dette virvar står

pigen som en kastebold mellem faderen og moderen.

Moderen flygter fra virkeligheden rent fysisk, hvor hun forlader lejligheden for at komme til

karneval (s. 108, l. 16), men også psykisk. Moderen stadser sig ud i en alt for fin og dyr kjole i

forhold til familiens økonomi (s. 106, l. 34-35), hun gemmer sig under parykken, bag alt sminken

og maler læberne appelsinfarvede (s. 106, l. 20). Appelsinfarven, eller orange, er symbol for glæde

og livskraft2. En glæde og livskraft, som moderen søger og gerne ville have, datteren er en del af.

Mange steder i teksten kan man fornemme, at de tanker, pigen har, egentligt er moderens ord. En