Når nu en lang række dansk og internationale undersøgelser peger på effekten af lektier som værende enten lav, nyttesløs eller ligefrem skadelig, hvorfor så fortsætte med det?
Danske lærere giver fortsat lektier for i stor stil og inddrager sandsynligvis omkring to millioner timer per uge af samtlige elevers fritid. Bør vi ikke gentænke lektiers relevans? Lektier betyder i bund og grund skolearbejde, som eleverne skal udføre hjemme. Lektier er ikke beskrevet i folkeskoleloven, hvilket er interessant, da det i dag nærmest er en selvfølge i skolelivet. Man kan i det hele taget diskutere, om skolen har ret til at stille krav om ekstra skolearbejde den tid, der ligger uden for skolen og lærernes undervisningstid.I dag har vi med lektiebegrebet forventninger om, at eleverne skal lære noget bestemt efter den ordinære skoletid, men hvad ved vi i grovetræk om lektier? Nyere danske undersøgelser om lektier i gymnasiet fortaget i 2010, peger på, at lektiearbejdet i Danmark er for gammeldags og ikke har fulgt med tiden. Den mekaniske anvendelse af lektier understøtter ikke elevernes læring tilstrækkeligt. Enten lærer de noget udenad, som hurtigt bliver glemt, eller de får lektier for, de ikke kan finde ud af, som ikke giver mening. Det er ikke kun lærerene der stille høje krav til lektier, ofte er der også et pres fra forældrene fordi de tror, lektier gavner. Mange har nok den idé om at lektier og mængden af den er lig med bedre resultater. Professor ved Århus Universitet Per Fibæk Laursen har tidligere udtalt, at skolerne skulle droppe lektierne. Han mener, at der er spild af tid, fordi eleverne ikke lærer mere, når de har lektier for, end vis de ikke har. Han henviser blandet andet til de internationale resultater, herunder Alfi Kohn , der i bogen ”The Homework Myth” peger på dét, som også de danske undersøgelser viser, nemlig at der er ingen eller en meget lille fordel ved lektier, at vores tro på lektiers effekt er baseret på misforståelser, og at langt de fleste lektier ikke giver mening for eleverne eller deres forældre. Hvis vi tager et kig ud i verden, viser større undersøgelser i Canada og Australien, at lektier, der tager form af en repetitions metode, kan give læring, men grundlæggende viser udbyttet af lektier bedste på de ældste klassetrin. For mange lektier demotiverer eleverne og det giver dårlige resultater. I en artikel i New York Times skriver de at i gennem de seneste tre årtier er mængden af lektier steget i USA, uden at det faglige niveau er blevet højere. Dette understøttes af danske undersøgelser, hvor lærere konstaterer, at lektier ligefrem gør nogle elever usikre, kede af det og opgivende dette er med til at give et negativt forhold til skolen. Det er måske ikke alene for sjov, at en elev har oprettet en side, der hedder ”Kan vi finde 50.000 der hader lektier?” Nuvel, lektier kan godt have effekt i visse tilfælde. Hvis de anvendes, skal de give mening i forhold til målene med læringen, og den enkelte lærer skal have tid eller tage sig tid til grundig forberedelse. Det er altafgørende at have et formål med lektierne og at læreren sætter eleverne ind i disse, således er der et grundlag for at lave lektierne.
Det er gratis at oprette en konto