Realisme er betegnelsen for den litteratur der forsøger at spejle og gengive virkeligheden. Den forgiver, at den fremstiller en handling, der kunne være autentisk, men realismens virkeligheds-billede er imidlertid ikke altid objektivt. Tit anvender forfatteren ironi og satire til, at læserne kan dømme personerne i fortællingen selv. Realistiske virkelighedsgengivelser er altid udtryk for en konstrueret virkelighed. Der findes mange forskellige former for realisme fx Poetisk realisme, Kritisk realisme, socialrealisme og nyrealisme.
Poetisk realisme er at forfatteren holder fast i idealistiske syn, men som grundlæggende opfattes værende styret af et guddommeligt syn på tilværelsen. Kritisk realisme har ikke samme objektivitet om naturalismen, men i stedet for tager forfatteren et parti eller er meget ironisk. I socialrealismen er synsvinklen ofte stærkt kritisk og partitagende for de svage i samfundet.
Der har altid været mere eller mindre realisme i skønlitteraturen. Skønlitteratur er per definition fiktiv, hvilket vil sige at den er et produkt af en forfatters fantasi. Når fiktionen ligner en faktisk eller mulig omverden kaldes den realistisk. Litteraturen har skiftevis været realistisk og ikke-realistisk gennem tiderne. I 1800-tallet taler man om poetisk realisme (1820 - 1850) der kende-tegnes ved en forskønnet fremstilling af omverden.
Kristian Ditlev Jensen mener at realismen er for overvurderet til at være virkelighed. Sådan opfatter jeg det i hvert fald. Som han selv siger ”Kan jeg skrive duften af frikadellerne der står og knalder i fedtet ude i køkkenet? Kan jeg skrive den sindssyge mand inde i videobutikken, som talte til sig selv, psykotisk, og mest om reformation, protestantismen, og om hvor længe vi egentligt skal betale for Jomfru Marias død?” Det er jo ikke muligt at kunne gøre dette. Jeg synes at han er svær at forstå, fordi han kommer med nogle udtagelser såsom ”er det virkelighed?” så er det svært at se og læse om relaterer til virkeligheden eller ikke.
Det er gratis at oprette en konto