Det Moderne Gennembrud, redegørelse

Det moderne gennembrud betegner en litterær og kulturel bevægelse i Danmark i

perioden 1870-18901. Perioden er kendetegnet ved et opgør mod romantikkens

idealisme, og i stedet en ny orientering mod realisme, samfundskritik og en

naturvidenskabelig tankegang. Forfattere ønskede at fremstille samtidens sociale

forhold og ”sætte problemer under debat”.2 Hvilket blev formuleret af Georg Brandes

i hans forelæsninger i 1871. Bevægelsen opstod i en tid præget af industrialiseringen,

urbaniseringen og politiske forandringer som fik en stor betydning for både den

samfundsmæssige udvikling og litteraturen.

I slutningen af 1800-tallet sker der en omfattende urbanisering som følge af

industrialiseringen, hvor mange mennesker flytter fra landet til byerne, for at arbejde

på fabrikker. Arbejdernes vilkår var ofte hårde, og derfor begyndte de at organisere sig

i fagforeninger inspireret af den socialistiske bevægelse, hvor de blandt andet strejkede

for bedre arbejdsvilkår. Denne udvikling hænger sammen med at socialdemokratiet

bliver stiftet i 1871.3

I 1871 kritiserer Brandes de danske forfattere for at leve i en virkelighedssky

drømmeverden. Han påstår, at litteraturen bliver brugt til at usynliggøre samtidens

problemer. I stedet opfordrer han til, at realisme skal være et krav i dansk litteratur, og

han henviser til en række europæiske forfattere, som netop ikke skjuler de sociale og