Jens og Ole: Hærværk og konsekvenser

Jens og Ole havde glædet sig lige siden 3. klasse til denne lejrtur, og nu var der kun to dage til de skulle af sted. De havde været til fest hos en dreng ved navn Tim, han var lige gået ud af 9. klasse. Efter festen havde Tim, Jens og Ole gået en tur ned gennem Nørregade i København. Tim havde fået både Ole og Jens til at total smadrer en bil, der holdt parkeret få meter nede af Nørregade. De havde alle tre drukket nok til ikke, at kunne huske noget fra den aften. Men uheldigvis var det i nyhederne dagen efter. En bil holdene på Nørregade i København var blevet skadet. Samme aften havde et vidne set få unge gå fra gerningsstedet. Ole fik et flashback, og kom i tanke om, hvad der var sket den aften og nat. Han ringede Jens op..

Det var blevet søndag. Både Jens og Ole havde det forfærdeligt, og kunne ikke tænke på andet end det, der var sket fredag aften.

Klokken var fem. De skulle nu cykle af sted mod en skov det lå ca. to timer der fra på cykel. Han vidste det! Han vidste det nu ville blive afsløret. De var ankommet til lejrskolen efter en dødssyg cykeltur på næsten to timer. I regnvejr. De fik en halv time til at indrette sig på deres værelser. Så skulle de mødes ude foran lejrskolens hytte, hvor politiet holdte, og ventede på dem. Politiet ville snakke med hver og enkelt elev fra 8. klasse. De stillede forskellige spørgsmål, men de mindede meget om hinanden, da de alle handlede om fredag aften på Nørregade i København. Da de fleste havde inde, og snakke med dem, blev det Oles tur. Politiet fortalte ham, at der fredag aften mellem 22.30 og 24.00 var en bil, der var blevet total skadet af nogle unge, der var blevet set forlade stedet senest 24.00. Det eneste politiet ikke fortalte, var at de havde fundet blod på bilens forrude, som straks var blevet sendt til analyse. Så de havde DNA på én af personerne, men for at skulle kunne få fat i dem alle, fortalte de det kun til personen, som de havde fundet DNA på. Tankerne kørte rundt i hovedet på Ole, man kunne se på ham, at han begyndte at få det varmt. Hvis han tilstod, ville de jo også presse de andre ud af ham. Han turde ikke. Hvordan ville han kunne få sig selv til at afsløre hans bedste ven? Hvad hvis han aldrig tilgav ham? Han tilstod. Det ville være det eneste rigtige at gøre, hvis man gør noget forkert, skal man rette op på det, ellers ville det hænge over en for altid. Ole fortalte, at han til en fest var blevet beruset og var gået en tur ned af Nørregade i København. Han havde sparket og slået til en bil, der holdte lige i nærheden af ham. Politiet stillede ham ikke flere spørgsmål, som han havde forventet. De kaldte Jens ind som den næste, og bad Ole om at blive siddende. De fortalte Jens, hvad de havde sagt til de andre + de tilføjede, det Ole havde fortalt – at han havde tilstået. Der var tavshed i et øjeblik. Politiet fortalte drengene, at de havde fundet DNA på bilen. Drengene var blevet chokeret og kiggede på hinanden. Det var Jens DNA, der var på den skadede bil. Hele historien kom på bordet fra start til slut med alle former for detaljer. De to betjente gik ud, så Ole og Jens kunne sidde lidt. De var helt stille – sagde ikke et ord. Der kom en pludselig lyd fra Jens. De så på hinanden. Tårerne trillede ned af Oles ansigt. De sagde ikke et ord, men de vidste, hvad hinanden tænkte. Sådan stod det på i lidt over en time, til deres forældre kom ind ad døren. Mødrene havde tårer i øjnene, og det fik Jens til også at lade tårerne trille ned af sit skarpe ansigt. I øjnene på fædrene stod der bare * vent du bare til at vi kommer hjem*. Det var der jo ikke noget at sige til. Mødrene var skuffede og kede af det, mens fædrene var skuffede og sure. Dagen efter var der afhøring. Drengene slap med en STOR bøde, som de skulle tjene af hos forældrene – med husligt arbejde og stuearrest. Jens og Ole talte aldrig mere om den aften. Tim blev aldrig taget, da Ole og Jens ikke fortalte om ham, men i stedet fortalte politiet, at det kun var dem. De ville ikke have Tim og de ældre drenge på nakken.