Aldrig mere Ahmed Hage

Hvordan kunne hun være sådan en stor idiot? Det var sidste gang hun ville date en fyre son hun havde mødt over nettet.de havde aftalt at mødes på en cafe på Nørrebro klokken otte, og han var stadig væk ikke kommet. Hun sad ved det runde vinduesbord, som de havde aftalt. Hun havde allerede røget to smøger. Foran hende stod en hvid kaffekop. Hun havde kun drukket halvdelen af den cremefarvede au lait. Den dampede ikke mere, og hun skubbede koppen fra sig. Hun hadede kold kaffe. Hver gang døren gik op, fulgte hendes øjne personen, som kom ind. I mailen havde han skrevet, at han havde kort, lyst hår, og at han ville have en rød trøje på. En rød trøje med et stort, sort lyn foran. Der kom flere lyshåret fyre. En af dem var en høj Don Johan-type. Han havde en sort jakke på, og hun fulgte ham med øjnene, da han gik op til baren. Han bestilte en Classic og gloede rundt i lokalet. Hans blik strejfede hende. Det sugede i hendes mave. Det var sikkert ikke hendes date, så ville han vel være kommet hen til vinduesbordet. Eller også ville han lige tjek hende ud først. Se om hun var kikset. Hun kørte en hånd gennem hendes lange hår. Bare han ikke fik øje på bumsen. Typisk at den skulle blomstre lige netop i aften. Nej, han ville ikke kunne se den oppe fra baren. Hun trak maven ind og skød brystet frem. Sendte ham sit scoresmil. Hun havde indøvet det foran det store spejl med guldrammen hjemme i hendes entré. Hvorfor tog han ikke jakken af? Han tog en tår af sin øl. Endelig førte han en beslutsom hånd op til lynlåsen. Fuck. Under jakken dukkede en lys skjorte op. Nedtur. Hun vil hjem. Lige nu. Hjem til hendes varme, trygge lejlighed. Der kom et romantisk drama på tv. Med Julia Roberts. Og hun havde tre kæmpe poser Matadormix i køkkenkuffen. Hun kunne lige nå det, hvis hun skyndte sig. Det var en kold, sort nat. hvis det ikke havde været for det skarpe, gullige lys fra gadelygten, havde hun aldrig fået øje på ham. Han stod op ad husmuren uden for caféen og røg. Sendte store, hvide skyer ud i mørket. Kunne det være ham, min date? Skulle hun stoppe og spørge? Hun kunne mærke sit hjerte banke under frakken, men hvad skulle hun sige? Skulle hun spørge, om han havde en rød trøje på under jakken? Hun mærkede hendes cigaretpakke i lommen. Hun fandt en smøg frem og stoppede foran den mørke skikkelse. ’’ har du ild?’’ Nope, svarede en hæs stemme. Han stod jo der med en glødende smøg! Han havde vel fået ild i den med et eller andet. Sikke en irriterende type. Sandsynligvis en af de der selvglade, overlækre fyre, som hun altid faldt for. Og som aldrig ville havde hende. ’’ så du har lige gnedet to stækker træ mod hinanden og fået ild i din pind? ” Det røg ud af hende. Hun fortrød med det samme. ”Min lighter er død, men du kan låne den her?” Han rakte sin smøg hen til hendes. I samme bevægelse lænede han sig lidt frem, så lyset fra gade lugten ramte hans ansigt. Hendes mave trak sig sammen. Den ene side af hans ansigt lignede mest af alt et bulet månelandskab. Hun kom til at tænke på en fjernsynsudsendelse, hun engang havde set. En pige havde leget med tændstikker, og der var gået ild i hendes tøj. Hendes hud på halsen og på ansigtet var kommet til at ligne et krøllet lagen. ”Tak.” hun sugede ild i sin smøg. Hun fik røgen galt i halsen og fik et voldsomt hosteanfald. Tårerne spang frem i hendes øjne.