Hydrogen: egenskaber, forekomst og anvendelse

Man har problemer med at indpasse hydrogen i Det Periodiske System, idet det dels har kemiske lighedspunkter med 1. hovedgruppes alkaliemetaller (dannelse af en positiv ion med én ladning), dels med hovedgruppe 7's halogener (dannelse af en negativ ion med én ladning). Dihydrogen molekylet (H2) består af 2 atomer H bundet sammen af en kovalent binding (elektronparbinding). I en elektronparbinding deles de 2 atomer om et elektronpar, og da hver H atom har én elektron og der kan være 2 elektroner i 1. skal, har begge atomer nu opfyldt deres elektron skal og har dermed en stabil elektronstruktur.

H2 er en farveløs og lugtløs gas. Hydrogen danner kemiske forbindelser med næsten alle andre grundstoffer.

Sammen med carbon, oxygen og nitrogen indgår hydrogen i talrige organiske forbindelser.

I luft brænder dihydrogen til vanddamp:

2H2 + O2 ? 2H2O

Dihydrogen er den letteste gas af alle gasser.

Deuterium 21H og tritium 31H er i lighed med protium 11H isotoper af hydrogen.

Forekomst:

Hydrogen er det hyppigste grundstof i Universet. På Jorden er det meste af det forekommende hydrogen bundet til oxygen i form af vand (vanddamp og is), H2O og til carbon i form af carbonhydrider i kul, jordolie og naturgas. Endelig findes hydrogen bundet til andre grundstoffer i mange mineraler.