Tin er et grundstof med atomnummer 50, placeret i det periodiske systems 14. gruppe. Det kemiske navn for tin er "Sn," fordi på latin hedder tin nemlig Stannum.
Kogepunktet for tin er 2260 grader
Grundstoffet, som er et tungmetal, kendes i to former, hvidt tin (?-tin) der er stabilt over 13 grader og gråt tin (a-tin), der er stabilt under denne temperatur. Hvidt tin er ret blødt og kan laves til tynd folie, eller som vi kender det: staniol.
Gråt tin er porøst (fuld af små huller) og mere voluminøst (omfangsrig) end hvidt tin.
Historie:
Tin har været kendt siden ca. 3000 f.Kr. Oprindelig skelnede man ikke mellem tin og bly, men romerne opdagede forskellen og kaldte bly for plumbum nigrum (sort bly) og tin for plumbum album (hvidt bly).
Fra ca. år 1000 f.Kr. er der i Egypten levn af rent tin, som bl.a. i form af stanniol blev brugt til at indpakke mumier.
Man brugte tin til legeringer til smykker, så det fx. ikke var rent sølv.
Hvor grundstoffet findes:
Udviklingen af tin baseres på cassiterit, der brydes som malm eller udgraves fra flodaflejringer. Man kan også finde det i miner.
Så skal det omdannes til rent tin. Dette sker ved at man smelter det, og så på en måde adskille tin fra andre ting.
Det er gratis at oprette en konto